Forside * Nyheder

Googles Android-briller er ikke science fiction


Google medstifter Sergey Brin flashede de nye briller til et velgørenheds-arrangement forleden dag (Foto: Thomas Hawk).


 


Googles fremtidsbriller er ikke fjern fremtid. De findes angiveligt allerede som prototype, flashet af Google medstifter.


Forleden slap Google nyheden ud om Project Glass, briller der interaktivt samarbejder med din Android-smartphone og viser ting foran dit ene øje. Se videoen i nyheden om Googles fremtidsbriller – det ligner ren science fiction.


Nu viser det sig, at det måske slet ikke er science fiction. Ihvertfald er brillerne allerede spottet ude i den virkelige verden.


Det er Google medstifter Sergey Brin der rendte rundt med dem, til et velgørenhedsarrangement forleden. Et arrangement der ifølge Robert Scoble på Google+ ligefrem handlede om en indsamling for blinde (Foundation Fighting Blindness).


 



Screenshot fra videoen hvor Google illustrerer hvad Project Glass er


 


Person-billederne her er skudt af Thomas Hawk, der er blind på det ene øje. Han og Robert Scoble deltog i blinde-arrangementet.


Da de spurgte Serhey Brin hvad det var han havde på, fik de blot et kort svar om at det var en prototype. Derefter kunne de se et sløret lys give genskin i hans pupil, som tjekkede han lige noget imens.


Hvad Sergey Brin tjekkede på Project Glass brillerne fandt de aldrig ud af. Måske tjekkede han lige Google+ profilen for dem foran ham, måske var det PR-medarbejderen der sendte en besked om at holde mund.


Under alle omstændigheder, så lader det til at disse briller slet ikke er science fiction. Selvom de måske endnu ikke virker 100% som på videoen, så ligner det et produkt vi kan møde indenfor en overskuelig tid.


 



Sergey Brin med brillerne t.h. Billede fra Robert Scoble på Google+. Foto: Thomas Hawk.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.