En af de absolut største spilklassikere fra start 90´erne er tilbage i et helt nyt spil og med en ny stil.
Uden at dvæle for meget ved fortiden, så var Syndicate et innovativt spil, da det kom frem i 1993. Et klassisk tredje persons spil, hvor man fra oven styrede sine kutteklædte mænd på diverse missioner. Så da rygterne begyndte at svirre om, at Syndicate denne gang skiftede til et first-person shooterspil, var det med en hvis skepsis, at jeg satte mig til rette foran tv´et.
I Syndicate har vi spolet tiden frem til 2067, hvor de nationale stater er opløst og kæmpemæssige firmaer har overtaget magten og kæmper imod hinanden i en verden, hvor de heldige lever i nogenlunde luksus i skyskrabernes top, mens de mindre heldige må klare dagen i evig skygge og affald i downtown´s slum.
I den fjerne fremtid har eliten og middelklassen fået indopereret mikrochips i hjernerne i bedste Big Brother stil og derefter tvangsindskrevet sig til at tilhøre en af ovenstående firmaer. Hvis du var en af de ca. 50 procent af verdens befolkning, som ikke fik en chip er du i firmaernes verden overflødig og kan uden tøven fjernes(læs: slås ihjel).
Du spiller agent Kilo, som er firmaet EuroCorps nyeste agent, og frisk fra laboratoriet udstyret med EuroCorps nyeste datachip version 6.1. Denne chip giver dig konstant informationer om dine omgivelser og kan aktiveres til at fremme dine evner på flere forskellige områder.
Det er nu din opgave, at beskytte firmaets interesser imod de andre firmaer. Da firmaerne internt er i en evig tilstand af krig, er der nok at tage sig til. Spionage, kontraspionage, tyveri og decideret angreb på andre firmaer er hverdagens opgaver for dag og dine agentkollegaer.
En chip i hjernen
Din indopererede chip i hjernen giver dig forskellige muligheder for at agere i kampene bl.a. brugen af det såkaldte Dart Overlay, som gør dig stærkere, hurtigere, reducerer skaden fra dine fjender og giver dig mulighed for at se fjender, selvom de er bag cover. Desuden kan du her se, om der evt. er ting, som du kan hacke. Det kunne fx. være en fjendes skjold, som skal hackes inden du kan give ham skade, eller en granat, som bliver kastet imod dig.
Udover Dart Overlay muligheden, kan du via din chip også hacke/breache de fjender, som har chips indopereret. Hvis det lykkedes, har du tre muligheder at vælge imellem. Du kan få dem til at begå selvmord (og forhåbentlig tage nogle af deres venner med i faldet), du kan få deres våben til at backfire, så de dermed bliver sårbare i en kortere periode eller du kan “overtale” dem til at hjælpe dig i en periode, hvorefter de så begynder at angribe deres egne. Jo flere og hurtigere du slår dine fjender ihjel jo hurtigere oplader din energi og jo hurtigere kan du bruge dine breach muligheder igen. Der er mange muligheder og det er til tider ganske underholdende, at se dine hackede modstandere skyde sine egne for derefter at skyde hovedet af sig selv.
Return of the Minigun
En af de absolut fedeste ting ved Syndicate er de mange seje våben man finder undervejs. Lige fra den lille pistol til den store Minigun (som er super, super fed). De fleste af spillets våben har to funktioner, som fx. kan være at kunne gennembryde cover og armor eller at give den fuld gas og sende en masse bly ud i luften.
Lydeffekterne på våbnene er flotte og det føles fedt at gå rundt med sin minigun og meje modstanderne ned. Desværre er det kun muligt at bruge minigunnen i et fåtal af baner og på et begrænset område. Undervejs i spillet møder man andre agenter fra modstanderfirmaerne i små bosskampe. Disse agenter har ligesom dig nogle specielle evner, som kan gøre det lettere irriterende at skulle kæmpe imod dem. Når du har så endelig har besejret dem, kan du flå deres chip ud af hjernen og bruge den til at opgrader din egen. Opgraderingerne kan fx være at få mere health, modtage mindre skade, hurtigere opladning af breach energi etc.
Grafisk er Syndicate i den bløde mellemvare. Det er ganske pænt og flydende, dog uden at være decideret flot. Cutscenerne er ligeledes pæne og et ok stemmeskuespil, gør dem tålelige. Problemet er bare, at historien ikke fængede mig særlig meget. At spille en lettere hjernevasket agent, som bare gør, hvad der bliver fortalt er ikke særlig spændende.
Spil med vennerne
Udover singleplayerdelen, giver Syndicate dig mulighed for at spille med dine venner via en holdbaseret multiplayerdel. I hold på op til 4 personer, skal man kæmpe sig igennem forskellige missioner imod computerstyrede fjender/firmaer. Undervejs finder man chips, tokens og optjener experience, som man kan bruge til at opgradere sine evner, våben etc. Co-op delen er meget simpel, men samtidig rigtig sjov. Det er altid lidt mere interessant at spille med venner eller andre rigtige spillere og hjælpe hinanden imod et fælles mål. Samtidig kører Co- op delen hurtigt og flydende og alle kan være med fra start til slut. Der er desuden en god synergi effekt ved at samarbejde, såsom at man fx kan heale hinanden ved at hacke dine venner og nogle kan distrahere fjenden, så andre kan komme tæt på og hacke deres skjold imens.
Konklusion
Syndicate er bestemt ikke et dårligt spil, men er nærmere en blød mellemvare i FPS-genren, idet spil som Call of Duty/Battlefield og andre futuristiske FPS-spil som Vanquish og til dels Crysis 2, både er flottere og bedre. Kampene imod de andre firmaer føles lidt ligegyldige, da du principielt ligeså godt kunne være en del af dem, frem for en del af EuroCorp. Jeg følte i hvert fald ikke meget tilhørsforhold til Eurocorp og fik ikke den her følelse af os imod dem (de andre firmaer). Spillets skydedel er ganske udemærket og periodevis underholdende, men desværre fænger hverken historien eller de nye breach features i længere tid af gangen. Men hvis du står og mangler et udemærket skydespil, som kan give dig 6-8 timers underholdning kan Syndicate sagtens være noget for dig og spillets Co-op del er særdeles underholdende og velfungerende.
Karakter: 7/10
Udgives af EA
Ude nu til PS3, Xbox 360 og Pc
Testet på PS3
