Panasonic SC-HTB550 som soundbar.
Lige nu er det måske en soundbar der er brug for. Om et år er det måske stående TV-højttalere. Panasonic SC-HTB550 kan begge dele.
Se godt på de to billeder i denne artikel. Det ene er en soundbar med subwoofer, det andet er et 2.1 surround-sæt. Men det er faktisk præcis samme anlæg!
Anlægget enten kan bruges som et 2.1-system eller blot ophænges på væggen som en soundbar. HTB550 er designet til at matche skærme på 42″ eller mere, mens det mindre SC-HTB20 passer bedst til 32″ og opefter.
HTB550 leveres med en subwoofer, som modtager signalerne trådløst. En stor fordel er, at man slipper for rode med højttalerkabler. Desuden bliver det lettere at finde en optimal placering i stuen ? uanset møbleringen.
Designet er er neutralt og matcher de seneste supertynde skærme. Højttalerfronten dækkes af et yderst finmasket net i rustfrit stål, som giver et underspillet, men elegant look. HTB550 modellen har desuden fået en højglanspoleret finish.
Begge modeller byder på en “Anti-Jitter Digital Amplifier”. Resultatet er en forstærker, som praktisk talt eliminerer al jitter i den digitale lyd.
Både SC-HTB550 og SC-HTB20 er udstyret med funktionen Clear-Mode Dialogue, som fremhæver den talte dialog og gør det nemmere at følge med i både TV-programmer og film. Lydbilledet justeres således, at netop det talte frekvensområde gøres klarere, hvad der giver en stærkere nærværsfølelse. Det er muligt at justere hvor meget dialogniveauet skal afvige fra surroundlyden.
Systemerne er udstyret med HDMI med understøttelse af ARC (Audio Return Channel), så ét kabel mellem skærmen og systemet er nok. VIERA Link gør det nemt og bekvemt at betjene dem sammen med en Panasonic VIERA skærm. De er også kompatible med 3D-signaler.
SC HTB550 kommer Bluetooth, for afspilning af trådløs lyd fra smartphone, tablet eller computer.
Begge systemer bliver introduceret i butikkerne dette forår. Priserne er endnu ikke fastlagt.
Panasonic SC-HTB550 som 2.1 sæt.