Samsung Omnia 7 var en fremragende Windows-mobil da de kom ud, men sidenhen har koreanerne ikke gjort meget i Windows Phone.
Samsung glæder sig til Windows Phone 8 ? koreanerne mener at de har en klar fordel i markkedet takket være deres størrelse og fokus på tablets og laptops.
Microsoft har ikke selv sagt noget officielt om Windows Phone 8, men lige så snart at platformen bliver annonceret, så er Samsung klar til at spytte nye smartphones ud.
Det er i alt fald hvis vi skal tro den engelske produktchef Matt Brum, der af Techradar.com er citeret for at sige:
?Vi er meget begejstret for Windows Phone 8, da vi er en af de få producenter der virkelig kan fortælle konvergenshistorien ? så det at Windows 8 dækker alt fra tablets til laptops til mobiler er rigtig fedt.?
Windows Phone 8 forventes at være delvist baseret på koden i Windows 8, og de to platforme vil sandsynligvis dele mange funktioner og har en lignende brugergrænseflade.
Windows Phone-platformen har haft svært ved at få luft under vingerne og konkurrere med Android og Apples iPhone, men det ser bedre ud nu med Nokias lancering af Lumia 800 og den kommende Lumia 900.
En af de første og stadigvæk bedste Windows-mobiler er Samsungs Omnia 7, og vi ved at koreanerne er gode til at stykke en god smartphone sammen.
Windows Phone 8 forventes afsløret senere på året, måske endda i samme tidshorisont som Windows 8.