Apple ventes klar med en mindre iPad senere i år. (Konstrueret billede / mockup)
Noget tyder på at Samsung er kommet til at tale over sig, og afsløre at der vitterligt kommer en ny og mindre iPad i år.
Egentlig handlede interviewet med avisen Korea Times slet ikke om Apple, men derimod om Samsung og deres forventede salg af elektronikkomponenter i indeværende år. Men da Apple er en af Samsungs allerstørste kunder, så faldt snakken selvfølgelig også på det.
Samsung fortalte at Apple ventes at lægge endnu flere penge hos dem i år. Apple køber for nuværende for godt 55 mia. kroner årligt hos Samsung og det ventes at stige til næsten 63 mia. kroner i år.
Og så kom afsløringen. Samsung-repræsentanten forklarede stigningen med at Apple senere i år har planlagt en ny og mindre iPad, formentlig med en skærmstørrelse på 7,85″ ligesom der ventes et højere salg af MacBook Air. Samsung skal levere skærmene til den lille ny iPad og MacBook Air benytter Samsung flashram til den indbyggede SSD-disk.
?The amount of the current contract is around $9.7 billion, butis expected to rise to $11 billion by the end of this year as Apple is planning to release a smaller iPad, probably with a 7.85-inch screen, and to sell more of its MacBook Air PCs using Samsung?s faster solid state drive storage,? fortalte Samsung ifølge Phonearena.com til The Korea Times.
Den oplysning skulle nok have været fortrolig, men her slap den altså ud i et øjebliks uopmærksomhed.
Så en ny mindre og mindre iPad kan ventes senere på året. Mon den så kommer med 4G LTE der virker i Europa?