Vil du gerne spore barnet, bilen, motorcyklen eller andet, så er Garmins lille GPS-sporing nu blevet endnu smartere.
Garmin er klar med en opdateret udgave af sin tracking-enhed GTU 10, som er særligt udviklet til sporing af personer eller ejendele.
Den lille GPS-sender måler kun 7,5 x 3,3 x 2 cm. og vejer blot 49 gram. Garmin GTU 10 er vandtæt og leveres med en karabinhage og stof etui, så den er let at fastgøre til en rygsæk, et hundehalsbånd. Den kan også lægges i en inderlomme i barnets jakke eller monteres på andet, du ønsker at spore.
Garmin GTU 10 fungerer ved hjælp af Garmins web-baserede tjeneste. Enhedens position kan nemt bestemmes og følges på ens computer og smartphone, eller på kompatible Garmin nüLink-enheder.
Med GTU 10 kan du oprette op til 10 virtuelle indhegninger – eller såkaldte geofences, som det hedder på internationalt navigationssprog. Det betyder, at når du opretter et geofence, sender din GTU 10 automatisk en mail eller en sms-meddelelse til dig, eller godkendte venner og familiemedlemmer når den forlader, eller kommer ind i et bestemt område.
Det indbyggede genopladelige Li-ion batteri holder strøm i op til fire uger mellem opladninger. Meldinger om lav batteristand eller slukket tilstand sendes også via mail og sms, så du altid ved, hvornår det er tid at lade batterierne op.
Pris og abonnement
Garmin GTU 10 har en vejledende udsalgspris på 1.599 kroner, som inkluderer 1 års Standard Tracking.
Dette giver adgang til 10 SMS beskeder pr. døgn eller ved angivelse af mailadresse, ubegrænset antal mail beskeder. Efter det indledende år kan abonnementet fornyes mod en årlig betaling, der svarer til ca. 1 krone om dagen.
Ønsker du en mere detaljeret tracking-historie, giver Deluxe Tracking Serviceplan til 49 kroner pr. måned, adgang til syv dages sporingshistorik.
Nye funktioner i denne opdatering af Garmin GTU10 Løbende sporing * Check-ins * Følg mig-invitation * Hastighedsmelding * Få melding ved lavt GPS signal Få melding ved lavt batteriniveau Egne ikoner * Kræver Deluxe-abonnement |