Forside * Nyheder

Gå en tur i Android-butikken – og køb en iPhone.


En Android-butik med en iPhone-butik indeni. Den slags sker vist kun i Kina. Foto: Isidore’s Fugue


Hvad nu, hvis Google i stil med Microsoft og Apple ville åbne flagskibsbutikker? Så ville de nok hedde Android Stores. Men har Google bare ikke gjort, og slet ikke butikker, der sælger iPhones. Alligevel findes de. I Kina.


Vi har tidligere hørt om falske Apple-butikker i Kina, modelleret fuldstændig efter dem i vesten, der solgte både kurante og MEGET ukurante iPhone-modeller. På et tidspunkt konfiskerede de kinesiske myndigheder endda også en sending komfurer, der bar iPhone-brandet, uanset hvor kontraintuitivt, det lyder.


Nu kan Google godt varme op under advokaterne. En tidligere ansat hos Microsoft China kører bloggen Isidor’s Fugue, og da han for nylig tog en tur til Guangdong-provinsen med bus, faldt han over den butik, du kan se på billedet ovenfor. Jeps, der er tale om en Android-butik. Her kan da tale om kinesisk innovation for en gangs skyld. Der er ikke tale om en kopi af noget vestligt, for officielle Android-butikker findes ikke i den vestlige verden…eller nogen andre steder.


Det, der gør det hele lidt morsommere, er at billederne på Isidore’s Fugue viser, at de rent faktisk sælger Apple-produkter i Android-butikken. Oven i købet i en shop-in-shop, som der dog næppe befinder sig nogen “rigtige” Apple-ansatte i.


Du kan læse mere om hele butiksoplevelsen og se flere billeder på Isidore’s Fugue.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.