Forside * Nyheder

Den nye iPad er en varm kartoffel


Den nye iPad er mærkbart varmere i brug den forgængeren.


 


Brugere har lagt mærke til, at den nye iPad bliver væsentlig varmere under brug end de tidligere modeller – Recordere.dk kan bekræfte fænomenet


Er du en af dem, der køber den nye iPad når den lanceres i Danmark på fredag, så lad være med at blive overrasket over, at den føles lidt varmere i hænderne end forgængeren.


På Apples eget supportfora diskuterer brugerne ivrigt fænomenet, der opleves som en lun følelse i fingrene, især i den nederste venstre del af iPad’ens bagside.


Recordere.dk har haft fingre i to forskellige iPads i USA, og kan bekræfte at den nye iPad føles varmere efter længere tids brug af 3G/LTE-forbindelsen eller brug af grafik- eller videointensive applikationer.


Det er dog ikke sådan, at den nye iPad bliver så varm at det bliver ubehageligt at holde den, men det af naturens indbyggede termometer i vores fingre kan trods alt godt mærke forskellen i forhold til iPad 2.


Websiden Tweakers.net har undersøgt den nye iPad under infrarødt kamera, og kan bekræfte at Apples senest kreation i gennemsnit er fem gradere varmere under brug.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.