Forside * Nyheder

De seneste rygter om ny iPad (opdateres)


På billedet her (lånt af Gizmodo) ses Apples invitaion til venstre og samme genskabt på iPad 2 til højre.


 


Apple er klar til lancering af den næste iPad, men hvad kan vi forvente? Vi har samlet nogle af de seneste rygter her.


Der er inviteret til Apple Event d. 7. marts, og at dømme efter invitationen så handler det om iPad.


Når Apple sender invitationer ud til produktlanceringer, har der ofte været gemt små hints i selve indbydelsen, til hvad vi kommer til at se. Derfor gik hjemmesiden Gizmodo igang med at analysere, med det samme indbydelsen dumpede ind i indbakken.


De rekonstruedede det billede Apple har brugt på deres invitation, men via en iPad 2 istedet. De to billeder blev sat op ved siden af hinanden, som det ses her ovenfor. Det er invitationen til venstre og iPad 2 scenen til højre.


 


Bedre display


Det første jeg bemærkede er at opløsningen i tekst og grafik er væsentligt bedre på invitationen. Det tyder på et Retina-display, med væsentligt højere opløsning end iPad 2.


Det bekræfter tidligere rygter om en ny og bedre skærm, hvor iPad 2 har 1024×768 pixels så gættes der på omkring 2048×1536 pixels for iPad 3.


 


Nyt rygte: En anderledes touch-skærm


Apple samarbejder angiveligt firmaet Senseg, der har opfundet en anderledes type touch-skærm.


Den teknologi gør det muligt at føle overflader, via små vibrationer i fingerspidserne, men styret mere komplekst end bare buzz eller ingen buzz. En ru overflade gør at skærmen føles ru, en bølget overflade føles bølget, en blød overflade føles blød.


Firmaet bag vil ikke kommentere på rygterne, men henviser til Apple.


 


Ingen hjemmeknap (home button) ?


På den rekonstruktion som Gizmodo har lavet, til højre på billedet ovenfor, anes hjemmeknappen nederst i billedet. Den er væk på det billede Apple bruger til invitationen.


Senere er der dog sluppet andre billeder og videoer ud, som viser at der er en hjemmeknap på næste iPad. Så det rygte er vist aflivet.


 



Angiveligt et billede af et lækket iPad 3 chassis målt op imod iPad 2 (Foto: www.apple.pro)


 


En anelse tykkere


Et andet rygte der også har været fremme tidligere, er at iPad 3 faktisk bliver en anelse tykkere. Forklaringen skulle være at retina-displayet kræver mere bagbelysning (backlight) for at skærmen virker ligeså lys som iPad 2.


Det – sammen med et tidligere rygte – om en forventet hurtigere processor – skaber et behov for mere batteri, så iPad 3 ikke ender med at være væsentligt dårligere end iPad 2 i batteri-levetid.


Hvis billedet ovenfor taler sandt, så bliver iPad heldigvis ikke ligefrem buttet. Den vokser om livet fra 8,69 mm til 9,5 mm.


 


LTE (4G) ?


Men et er nogenlunde veldokumenterede rygter, noget andet er nyheder vi ikke kender. Hvad med LTE (4G) ?


USA er langt fremme med 4G, og Europa kommer med i år (på data). Selvom det ikke er præcis samme frekvenser verden over, så ville det ikke ligefrem komme som nogen overraskelse hvis Apple havde valgt at bygge 4G / LTE ind i Ipad 3.


Noget tyder på det. Desværre lader det til at Apple nu laver specielle modeller til hhv. AT&T og Verizon i USA med 4G, og en anden model til os her i Europa kun med 3G.


 


Nyt navn ?


Der går et rygte på at den nye iPad slet ikke kommer til at hedde iPad 3, med derimod iPad HD.


Årsagen skulle være at iPad 2 ikke forsvinder ud af markedet, men beholdes i en ny og mindre 8GB udgave, på samme måde som de tidligere iPhones forbliver på markedet i mindre udgaver når der kommer en ny model.


Så for at markere forskellen imellem de to modeller bedre, overvejes et nyt navn.


 


Lanceringsdato ?


Der spekuleres i en lanceringsdato der hedder 16. marts for USA.


Dette baseret på meget løse gætterier, fordi Apple nu har fremrykket åbningsdagen på en ny stor butik fra d. 17. til den 16. – og hvorfor rykke åbningen blot en dag, hvis ikke der var noget her de gerne ville nå at få med?


Så går der nok yderligere 2 uger inden vi ser den lanceret herhjemme. Der vil fredag d. 30. marts for Europa være vores bud.


 


Andet ?


Hvad tror du iPad 3 (iPad HD) kommer til at indeholde? Skriv en kommentar herunder.


 


Live chat


Vær med i vores live chat på selve lanceringsdagen, med nyheder, indtryk og debat.


Vi åbner onsdag d. 7. marts kl. 18:30.


Læs mere her

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.