Audiolab klar med en ny 1-kanals effektforstærker, en såkaldt monoblok.
Distributøren af Audiolab fortæller at mange engelske forstærkerproducenter gennem tiden er blevet kendt for at være yderst musikalske, men også mindre kraftige, forstærkere. Man har således enten måttet leve uden den dynamik, man kunne have haft eller gå på kompromis, ligesom krævende højttalere var udelukket.
Men Audiolab vil det anderledes med model 8200M, der er en ny monoblok fra den engelske producent. Altså en effektforstærker til én enkelt kanal.
Den nye forstærker kombinerer de to, ellers tit uforenelige dyder; kraft og musikalitet Der er hele 125 watt “anslag” i 8200M og hele 200 watt ved 8 ohm, via en 300 va trafo. Distributøren lover at alle detaljer bliver gengivet med præcision og krystalklarhed, selv ved apokalyptiske (afslørende og åbenbare, red.) udladninger!
8200M også fleksibel og kan bruges i forbindelse med en forforstærker og et normal stereo-setup, eller man kan vælge at bi-ampe eller endda tri-ampe, hvis man slet ikke kan få nok musik- eller film-power. At have en 8200 til at drive hver enkelt højttaler vil være en luksus-oplevelse, der giver de store mesterværker det ekstra.
Alle Audiolab passer sammen. Kobler man 8200M til en af Audiolabs forforstærkere, er man grundet lyd- og gain-matchning helt sikker på den optimale balance og synergi i systemet.
Audiolab 8200M koster 5995,- kroner stykket.
Kilde: hififreaks.dk