Apple har lovet mere end de kunne holde i markedsføringen af den nye iPad. Nu vil de give australske iPad-købere mulighed for at retunere produktet.
Den nye iPad er 4G, altså klar til næste generation af mobil data. Og så aligevel ikke, for skuffelsen var til at spore da Apple-kunder opdagede at det kun gjalt nordamerika med USA og Canada. De frekvenser der benyttes her i Europa var ikke understøttet.
Men det at Apple fortsat sælger produktet som “4G”, selv i lande hvor den ikke kan bruges på andet end 3G, har givet anledning til kritik. Herhjemme har Apples markedsføring af den ny iPad høstet kritik fra Forbrugerrådet, der mener at Apple helt skal stoppe med at hæfte betegelsen 4G på salgsmatrialet.
I Australien er de gået skridtet videre. Dernede har det australske svar på konkurrence- og forbrugerstyrelsen (The Australian Competition and Consumer Commission) nu lagt sag an mod Apple for vildledende markedsføring af den ny iPad. Dernede virker den nemlig hedder ikke på 4G, skriver ABC News.
Apple bøjer sig nu, og er gået med til at udsende en præcisering om at 4G ikke virker på telenettet Telstra i Australien.
Samtidig er Apple gået med til at give refusion til de iPad-kunder som måtte føle sig vildledt. Alle iPad kunderne “down under” får en email, hvor de tilbydes pengene tilbage, hvis de ikke er tilfreds med den manglende 4G-understøttelse.
Selvom det ikke fremgår direkte af nyheden fra ABC News, så skal de nok desværre også aflevere deres nyindkøbte iPad for at få pengene retur.