Da jeg i sin tid hørte om det kommende Resident Evil spil, der ville lade mig indtage rollen som leder af Umbrellas militære eliteenhed, Wolfpack, var jeg begejstret. Derudover så jeg gode muligheder for at dykke ned i Umbrellas historie og i det hele taget udforske baggrundene for udvikingen af den frygtelige T-virus.
Efter at have spillet Resident Evil Operation Raccoon City, må jeg dog med blødende hjerte erkende, at det langt fra endte som forventet. Resident Evil Operation Raccoon City er et skuffende og elendigt tredjepersonsspil, der forsøger at skille sig ud fra serien, men desværre fejler på stort set alle punkter.
Tynd historie
Historiemæssigt sendes du og dit team af specialtrænede soldater ind i Raccoon City for at assistere Team Alpha med at sikre t-virussen og nedkæmpe vidner til virusudslippet, som er ved at omdanne Raccoon Citys borgere til zombier. Foruden din enhed har regeringen også sendt styrker til byen, hvilket betyder at du udover zombier skal forholde sig til almindelige soldater.
Det lyder jo sådan set meget godt, men historien er tynd som pergamentpapir og slet ikke en bærende del af singleplayeroplevelsen. Fra tid til anden serveres cut-scener, men det virker uinspireret, ser kedeligt ud og det forventes tydeligvis at du ved alt om hændelserne på forhånd. Har du ikke spillet tidligere Resident spil, efterlades du med spørgsmål som: “hvad er T-virus”, “hvem er mændene jeg skal skyde”, “hvorfor kommer der pludselig monstre efter mig”, og “hvad helvede er det med de åndssvage hunde?”. Godt nok har Resident Evil aldrig budt på vildt dybe historier, men denne gang var der faktisk mulighed for at have skrevet en spændende drejebog omkring Umbrella og deres vanvittige handlinger.
Klodset styring og mange fejl
Manglende historie kan til dels tilgives, hvis gameplayet er spot on. Operation Raccoon City satser på action og set i det lys er det positivt at man har undladt at bruge den gamle Resident-styring, hvor din figur ikke kan sigte og gå samtidig. Foruden dette er coversystemet, hvor din figur automatisk klister til dørkarme, sætter sig bag forhindringer og lignende, for det meste brugbart. Når jeg siger for det meste, skyldes det at jeg ind i mellem har oplevet at min figur pludselig har klistret til en væg, hvis jeg har været for tæt på, hvilket har været årsag til frustration fra tid til anden. I det hele taget bevæger man sig klodset og i sær angreb fra større fjender har forvoldt voldsomme frustrationer. Da du samtidig ofte møder usynlige vægge, altså områder, hvor spillet ikke vil lade dig gå hen, kan man blive tæt på vanvitig når disse “vægge” pludselig åbenbarer sig under bosskampe. Det er helt tydeligt at spillet ønsker at styre dig i en bestemt retning og sørge for at du oplever spillet på præcis den måde de har tiltænkt. For mig er den slags ikke i orden når det er så ringe udført som her.
Det er meningen at man skal være en supertrænet elitesoldat for Umbrella. Desværre føles det ofte lige modsat. Bedste løsning under kamp er nemlig som regel at løbe sin vej, ja spillet tvinger faktisk en til at stikke af temmelig ofte. Samtidig er dine våben, omend de lyder ganske lækre, ikke ret kraftige. Mange fjender skal pumpes fulde af bly før de lægger sig, hvilket ikke er optimalt eftersom man i vanlig resident-stil har begrænset adgang til ammunition.
Hjernedøde venner og fjender
Til at hjælpe dig består dit team, foruden dig selv, af tre karakterer. Du kan vælge forskellige typer som medic, heavy-gunner og lignende, men de føles alle ens og bidrager i øvrigt mere til morskab end egentlig hjælp. Således har jeg oplevet computerstyrede venner der stiller sig frit frem og vel at mærke bliver stående selvom de beskydes, de er set skyde ind i vægge fordi en fjende stod på den anden side af væggen og jeg kunne blive ved. AI´en for både venner og fjender er bare ikke god nok og fremstår håbløst forældet.
Online
Bedre bliver det naturligvis, hvis du teamer op med andre mennesker. Desværre kan dette ene og alene lade sig gøre online, hvilket virker uforståeligt da 4 spillere i samme rum, uden tvivl havde højnet morskaben en hel del. Online er der forskellige spilmodes, dog ingen der skiller sig ud, hvorfor jeg for det meste blot satte maskinen til at søge efter et ledigt spil at hoppe ind i. Det er rimelig let at finde et spil online, men du skal skal så være klar til en helt utrolig gang kaos. Banerne er svære at overskue idet Raccoon City er tæt på mørkelagt. Der er ikke brugt mange kræfter på at oplyse banerne, om det skyldes at man har haft problemer med det rent grafiske skal jeg ikke kunne sige. Imponerende er det i hvert fald ikke. Banerne vælter med zombier og soldater og jeg må indrømme at jeg hurtigt fik nok at dette kaos. Taktik er der ingen af og ens bedste våben er faktisk bare at løbe, mens man skyder. Desværre er ammunition online også en mangelvare, hvorfor ens livscyklus ofte er lig med antallet af patroner i dit kammer.
Konklusion
Jeg hader at fremstå som en sur stodder, der bare brokker sig over alt. Men det er svært at undgå med Resident Evil Operation Raccoon City, der i den grad skuffer. Der var ellers rigtig gode muligheder for at have skabt et mindeværdigt spil. Ideen om at indtage en rolle hos Umbrella er rigtig god, ligesom muligheden for at gå og skyde samtidig hilses velkommen. Desværre mangler spillet nerve, historien er der slet ikke fokuseret på og fejlene er for mange til at man kan undgå irritation. Resident Evil Operation Raccoon City kan på ingen måde anbefales og der findes væsentlig bedre spil indenfor samme genre.
Karakter: 4/10
Udgives af Capcom
Ude nu til Xbox 360 og PS3
Testet på PS3
