Snowboarding på væksthormoner
Da det det oprindelige SSX udkom til PlayStation 2 i år 2000 var jeg omgående solgt. Aldrig havde jeg oplevet et spil, der på så effektiv vis formåede at kombinere ræs og tricks med fabelagtige baner, tempofølelse og et herligt konkurrenceelement. De efterfølgende spil formåede aldrig at fange mig på samme måde, hvorfor serien, for mit vedkommende, røg lidt i glemmebogen.
EA har denne gang skåret ind til benet og valgt at give spillet samme navn som det der startede det hele, nemlig SSX. SSX anno 2012 er dog et mere komplekst spil. Således er banerne større, tricksne vildere, tempoet højere, bjergene stejlere og jeg kunne blive ved. På mange måder føles det nye SSX som det gamle tilsat en ordentlig gang hormoner.
Man kunne frygte at denne gang spildoping ville udmønte sig i en skrækkelig spiloplevelse – heldigvis er dette langt fra tilfældet. Udviklerne har nemlig formået at bibeholde hele essensen i SSX. Her er ingen fancy cutscener eller kiksede historier om karaktererne i spillet. Det handler om en ting, og en ting alene, at stå på snowboard så vildt, hurtigt og overdrevet som overhovedet muligt!
Trick, race eller survive
SSX roterer om de tre ovenstående ting. Der er 9 store bjerge som skal indtages og et væld af snowboardere at indtage dem med. Hvert bjerg består af en række løb, hvor man enten skal opnå flest mulige point ved at kaste tricks af sig, eller blot sørge for at komme først over målstregen. Det afsluttende løb er et såkaldt Deadly descent, her gælder det slet at ret om at komme ned i live.
Grundstenen i alle spilformerne er trick-delen. Tricks giver boost og boost gør at du får en chance for at vinde, kan optjene point og derved opnå højere level, så nye baner kan åbnes, udstyr indkøbes og så fremdeles. Det er heldigvis let at leve tricks og spillet lader dig bruge både analogpind eller knapper. Gamle SSX spillere kan tilmed vælge en indstilling som fra det første spil, ren nostalgi.
I takt med at du optjener point, kan disse spenderes på bedre boards, gear der gør dig hurtigere, mere modstandsdygtig overfor styrt eller hvad med en dragt, hvormed du kan som et andet flyveegern kan svære over de værste kløfter? Mulighederne er mange og man motiveres kontant til at opgradere så nye baner kan indtages og point tjenes.
En ting der ærgrer mig, er dog at EA har undladt at lade dig lave din egen figur, hvilket jeg synes havde været oplagt i et spil som dette. I stedet må du nøjes med at forbedre de eksisterende figurer, som der heldigvis er en hel del af.
Sublime baner
Banerne i SSX er vilde, voldsomme og fuldstændigt over the top. Forventer du et realistisk spil skal du derfor ikke bruge tid på SSX. Du vil i så fald snyde dig selv for nogle utrolige oplevelser når det med høj hastighed går nedad. Banerne er varierede og flotte, men først og fremmest så store at de giver en følelsen af næsten frit at vælge, hvordan du vil komme frem til målet. Banerne er spækket med genveje, omveje, ramper til tricks, store fald, træer, skarpe klipper, helikoptere man kan grinde på og meget andet. Det er sjældent spil formår at få mig til at genspille de samme baner flere gange, men i SSX føles den samme bane ofte forskellig, simpelthen på grund af banens mange muligheder.
Baner og modstandere kan bestemt være en udfordring, men aldrig har jeg siddet tilbage med lysten til at give op. Og når spillet efter flere fejlslagne forsøg på at besejre en bane spørger, om man ønsker at springe videre til en ny bane, ja så føles det mere som en provokation fremfor en redning. SSX er med andre ord til tider ret udfordrende, men kun sjældent frustrerende.
Online skinner SSX ligeså
Vil du hellere dyste mod venner og fjender online, har du rig mulighed for det. SSX integrerer onlinedelen med offlinedelen, så man sjældent tænker over om man egentlig spiller det ene eller det andet. Sætter du f.eks en tidsrekord online, får du da lige en reminder når din tid er slået og kan derefter med et enkelt klik hoppe online og kører banen igen. Det hele kører flydende og jeg håber virkelig at andre udviklere lader sig inspirere når de skal kæde off- og onlinedele sammen i spil fremover.
Musikken fra himlen
Jeg elsker simpelthen musikdelen i SSX. Pumpende beats, hiphop. house, dance mm gør oplevelsen ned ad de mange bjerge ekstra underholdende. Holder du mere af din egen musik kan du frit vælge at afspille den i stedet – thumps up EA! Måden musikken er integreret med spillet bør i det hele taget roses. Når du f.eks laver tricks, nedtones musikken og sætter igang igen i det sekund du lander, hvis du vel at mærke lander uden at styrte. Styrter du, ødelægges musikken en smule, før den igen finder ind i rette spor, helt genialt.
Kongen er genfødt
Før anmeldelsen var jeg lidt bekymret for om SSX var gået for meget overbord og trods alt var blevet FOR overdrevet. Efter at have spillet det må jeg tilstå at selvom det ret beset ER for overdrevet og fuldstændig uden bund i virkeligheden, ja så er det samtidig hamrende morsomt og by far det bedste SSX spil siden originalen. Fartfølelse og styring sidder lige i skabet og kombinationen af de mange baner, måden man kan opgradere sine figurer på samt den tætte integration mellem gameplay, musik samt off- og onlinedel gør SSX svær at komme udenom, hvis du holder af et ordentligt los i adrenalinposen!
Karakter: 9/10
Udgives af EA
Ude til Xbox 360 og PS3
Testet på PS3
