Forside * Nyheder

Steve Jobs skulle have arbejdet for George Bush


Foto: Matt Yohe/Wikimedia Commons


 


Steve Jobs kunne have arbejdet for den amerikanske præsident som bijob, mens han var chef for NeXT og var igang med at bygge Pixar op. Det fremgår af en FBI-rapport fra 1991, der netop er blevet offentliggjort.



FBI gennemførte i 1991 et baggrundstjek på Steve Jobs, hvor man ud over at tjekke hans officielle papirer, også afholdt interviews med hans venner, kolleger, tidligere klassekammerater og familie for at bygge et billede af hans personlighed. Dette skete, fordi Steve Jobs var under overvejelse til et job i den amerikanske centraladministration under daværende præsident George H. W. Bush.


Han skulle have været en del af en gruppe, der rådgav præsidenten omkring eksport af amerikansk-producerede varer. Steve Jobs fik ikke jobbet, hvorfor melder rapporten ikke noget om. På dette tidspunkt stod Jobs i spidsen for NeXT, og var i gang med at bygge Pixar op, så måske var det fordi, man var bange for, at han ikke ville have tid til at passe bijobbet hos præsidenten.


Der kan dog også være andre årsager. Rapporten har især skabt en del opmærksomhed i amerikanske medier, fordi den indeholder en række vidneudsagn, der ifølge Talkingpointsmemo.com udstiller Steve Jobs som “en løgnagtig person, der ikke er ligefrem og ærlig”, som udstiller Jobs’ indrømmede brug af hårde stoffer, hans problematiske forhold til datteren Lisa, som han nægtede at kende til. Alle disse emner kan være et PR-problem for folk højt profilerede, offentlige stillinger.


Der er dog lige så mange positive vidneudsagn i rapporten, og flere af de negative stemmer peger endda på, at Jobs var højt kvalificeret til jobbet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.