Forside * Nyheder

Samsung Galaxy SIII er forsinket


Bliver Samsung Galaxy SIII det næste Android hit?


 


Den ventede efterfølger til Samsungs smartphone-sællert er forsinket, og vil ikke dukke op på Mobile World udstillingen i Barcelona senere på måneden.


Samsung er på vej med en efterfølger til sællerten Galaxy SII (S2). Den populære smartphone, der sin alder til trods næsten kunne sælge lige op med Apple iPhone 4S i 4. kvartal 2011.


Det var ventet at Samsung ville bruge udstillingen Mobile World Congress 2012 i Barcelona (27/2 – 1/3) til at lancere efterfølgeren Galaxy SIII (S3). Men nu bekræfter de overfor hjemmesiden Techradar at den er forsinket.


“Samsung ser frem til at præsentere og demonstrere spændende nye mobil-produkter på Mobile World Congress 2012. Efterfølgeren til Galaxy S2 smartphone vil først blive afsløret på et separat Samsung-event tættere på lanceringen af produktet. Det bliver i første halvdel af 2012” udtaler Samsung overfor Techradar.


Så hvilke nyheder Samsung ellers måtte lufte på den store mobil-udstilling må vi afvente at se. Nyhederne fra MWC 2012 kan følges i vores tema-sektion:


Tema: Mobile World 2012

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.