Forside * Nyheder

Panasonic: Største underskud nogensinde


 


Panasonics regnskabsår er endnu ikke afsluttet, men nu advarer den japanske elektronikkoncern om udsigt til blodrøde tal.


De japanske elektronikproducenter går en svær tid igennem, hvor gamle forretningsmodeller skal fornys og markeder vindes tilbage. Dette mens bundlinjerne ofte skrives med rødt fremfor sort.


Panasonic er igang med en større rekonstruktion, der bl.a. betyder farvel til flere egne fabrikker for istedet at få produceret hos underleverandører. Og selv det at nedlægge fabrikker kan være en stor omkostning, så meget at Panasonic nu nedjuseterer forventningerne til regnskabsåret 2011 betragteligt.


Hvor de tilbage i oktober ventede et underskud på 480 mia. yen, så er det tal nu steget til 780 mia. yen. Det skriver finansmagasinet Nikkei.


Det er i omegnen af svimlende 75 milliarder kroner, det største underskud i Panasonics historie, og det største blandt de japanske producenter.


Panasonics regnskabsår slutter d. 31. marts 2012. Først der kendes de endelige tal.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.