Forside * Nyheder

Nokia satser på kamerateknologi i smartphones


Nokia sætter fokus på kamerateknologi og Windows Phone-modeller, hvis man skal tro de seneste internetrygter om deres pressekonference på Mobile World Congress i næste uge.


Nokia ser ud til at satse på deres velrenommerede kamera-teknologi for at sætte deres fingeraftryk på Mobile World Congress i år. I en ny video, der blev lagt ud på Nokias officielle YouTube-kanal onsdag, bruger firmaet udtryk som “rene detaljer”, “ren dybde” og “ren opløsning”, mens kameraet fremtryller fine billeder af snedækkede landskaber. Afslutnings-slogan’et er “Gør klar til at fange en ren vision” – Get ready to capture a pure view. Du kan se videoen HER.


Det har fået medier over hele nettet til at spekulere i, hvad det mon er for nogle kamerahemmeligheder, Nokia vil præsentere på MWC, der starter på mandag. Samtidig er Reuters kommet i besiddelse af informationer, der peger i retning af, at Nokia vil lancere to nye Windows Phones under messen. Der kunne være tale om en global udgave af Lumia 900, der kun er officielt lanceret i USA, men som de fleste regner med også skal lanceres i Europa. Og så måske Lumia 610, der skulle være et bud på en billigudgave af Windows Phone fra Nokia.


Om de to separate historier har noget med hinanden at gøre – om vi for eksempel kommer til at se en Windows Phone med et 12- eller 16-megapixels kamera – får vi først får alvor at vide på mandag, når Nokia holder deres MWC-pressemøde.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.