Forside * Nyheder

HTC – The One and only



Img_7723b 


 


På HTCs stand på Mobile World gælder det den eneste ene. Hele standen er dedikeret HTC One.

HTC beskriver selv den nye One-serie for den mest fuldendte oplevelse fra HTC nogensinde. To punkter hvor One skiller sig ud er på kamera og lyd


Det er en Android 4.0 (ICS) telefon med HTC Sense 4, den seneste version af HTC’s brugergrænseflade ovenpå.


Og som noget helt nyt indeholder HTC Sense nu HTC ImageSense, en samling kamera- og billedbehandlingsfunktioner, der ifølge HTC får andre smartphones til at virke håbløst gammeldags. HTC Sense 4 forbedrer desuden lydkvaliteten over hele linjen og gør det nemmere at lytte til musik på sin telefon.



 

Kamera-delen


  • Superhurtig billedregistrering. Tag første billede efter 0,7 sekund
  • Gode billeder under dårlige forhold, som svag belysning og modlys
  • Optag video og tag billeder samtidig
  • Integration med Dropbox
  • Via HTC?s trådløse Media Link HD adapter, kan du se fotos og video trådløst på TV’et


Suveræn lyd

I HTC One er Beats By Dr. Dre Audio for første gang integreret i hele mobiloplevelsen, så du kan nyde en forbedret lydoplevelse, uanset om det er musik, videoklip fra YouTube eller et spil.



Tre udgaver af den eneste ene

HTC fortæller:

HTC One X er formgivet og udført i et enkelt stykke polykarbonat, der føles lige så robust som metal, bare meget lettere. Designet kombinerer en unik, blank “pianolak”-finish med en mat bagside i én sammenhængende konstruktion. HTC One er lynhurtig, og takket være den nye NVIDIA® Tegra 3 Mobile Processor kan du glæde dig over flot grafik, længere batterilevetid og apps, der kører hurtigere. Den drives af en Super 4-PLUS-1? quad-core-processor på 1,5 GHz med en femte batteribesparende kerne suppleret af en højtydende NVIDIA®-grafikchip med 12 kerner. HTC One har en 720p HD-skærm på 4,7 tommer beskyttet af et lag Corning? Gorilla-glas. På markeder med 4G LTE vil HTC One X desuden kunne fås i en version med en LTE Qualcomm Snapdragon S4-processor på op til 1.5 GHz.

HTC One S er beregnet til dig, der vil have en smartphone i høj kvalitet, bare mere kompakt. Den kombinerer en Qualcomm Snapdragon S4-dual-core-processor på op til 1,5 GHz med en skærm på 4,3 tommer der er beskyttet af Corning? Gorilla-glas. HTC One S er udformet i HTC?s innovative design og fremstillet af et enkelt stykke metal, men med en tykkelse på kun 7,9 mm er det HTC’s tyndeste smartphone til dato. HTC One S byder på to nye designdetaljer, der viser, at HTC tør gå sine egne veje, når det handler om innovativt design af mobiltelefoner. Den første er en ultra-mat sort overflade af keramisk metal, der er resultatet af en MAO-proces (microarc oxidation), der oprindeligt blev udviklet til brug i satellitter. Den forvandler metaloverfladen til en supertæt keramisk krystalstruktur, der er fire gange hårdere end eloxeret aluminium, og som sikrer, at HTC One S vil bevare sit flotte udseende i mange år. Den anden designdetalje er en ny, patenteret form for eloxering, der skaber en gradvis overgang fra lys til mørk, som ser utrolig flot og sofistikeret ud.

HTC One V bygger videre på HTC Legends klassiske, prisvindende design og kombinerer derved formgivning i høj klasse med en fuldendt oplevelse, et fantastisk kamera og suveræn lyd i en smartphone, der appellerer til et bredt publikum. Det enkle og ikoniske design udført i et enkelt stykke aluminium udstråler solid håndværksmæssig kvalitet.



 





Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.