Forside * Nyheder

Apples næste OS X får indbygget AirPlay


Apple bygger nu AirPlay direkte ind i OS X, så du kan streame skærmbilledet fra din Mac op på stuealtret.


Apples næste operativsystem får indbygget AirPlay


Når OS X Mountain Lion (Bjergløve / Puma) lanceres til sommer vil Mac-brugere kunne streame alt hvad der sker på skærmen til Apple TV i 720p HD-opløsning.


Apple har løftet sløret for næste udgave af OS X-operativsystemet, kendt som Mountain Lion. Elektronikgiganten fortæller om forbedringerne på websiden her, og der er masser af glæde sig til.


Der bliver hentet inspiration fra iPhone og iPad, og Apple integrerer nu iCloud fuldstændig og tilhørende apps og tjenester som Beskeder, Noter, Påmindelser og Meddelelsescentret.


Men os her på Recordere.dk er muligvis mest interesseret i AirPlay, der nu er bygget ind i operativsystemet. Det betyder, at du kan streame hvad end der sker på din Macs skærm til Apple TV-boksen. Det kan være en webside, en præsentation, YouTube-video eller bare en film fra dit iTunes-bibliotek.


Det sker i 720p HD-opløsning (sikkert med mellem til hård komprimering, red.) og med stereolyd, så det er ikke til os, der vil have perfekt billede og lyd, men det gør det nemmere end nogensinde før at få indhold fra Mac?en over på stuealtret.


 



 


Det gør det også dejligt nemt at få tjenester som DR.nu og TV2 Sputnik op på skærmen i stuen eller soveværelset.


OS X Mountain Lion kommer til sommer, men har du en udviklerkonto hos Apple, så kan du hente en ?Developer Preview?-udgave allerede nu. Mountain Lion har også allerede ramt internettets skyggesider.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.