Anmeldelse: PlayStation Vita

Indledning

En PS3 i lommeformat kalder Sony den ny PS Vita. Vi har taget Sonys ny kæledække under kærligt opsyn og giver vores mening med på vejen.

PlayStation Vita er navnet på Sonys store satsning på markedet for håndholdte spillekonsoller. Vita betyder Liv, hvilket Sony helt sikkert håber de kan puste i et marked, der de senere år er blevet mere og mere presset af mobiltelefoner og tablets. Har Vita overhovedet sin berettigelse i 2012 – det vil tiden vise, men umiddelbart er der gode muligheder for det.

Langt mere end en opgraderet PSP

Tager man et hurtigt kig på VIta, ligner den umiddelbart den gamle PSP. Den tanke bør man dog ikke lægge meget i da eneste lighed nærmest er producenten og så til dels faconen. Da jeg første gang åbnede pakken og så Vita an, var det den 5″ store OLED skærm jeg lagde mærke til. Skærmen er altså STOR for en håndholdt og min HTC smartphone kan ikke engang dække skærmens område, da jeg for sjov lige skulle tjekke størrelsen ud. I det hele taget er Vitaen stor for en håndholdt at være. Den virker dog slet ikke klodset og er, størrelsen taget i betragtning, overordentlig let, men det er ikke en håndholdt man lige stikker i bukselommen i hvert fald.

Størrelsen har foruden at huse den store skærm, også den fordel at den efter min mening ligger bedre i hænderne end nogen anden håndholdt og at man derfor kan spille længere tid uden at få alt for mange problemer med poterne.

Selve konsollen er snittet i høj kvalitet og den både ser og føles robust. Den glatte overflade, den grå ramme og den sorte bagside komplimenterer hinanden godt. Øverst på konsollen er placeret tænd/sluk knap, der ikke som på PSP er en løs knap der forskydes, men derimod en almindelig helt almindelig knap.

Et kort tryk sender konsollen i dvale, hvorimod ca 5 sekunders holden nede giver dig mulighed for at slukke konsollen helt. Foruden at du manuel kan lægge Vita i dvale, kan du i indstillingerne også tidsindstille hvornår konsollen selv skal gå til ro – ganske praktisk når man er på farten og måske ikke lige får gjort det når konsollen ryger i tasken.

Skal Vitaen startes op fra bunden, tager det i øvrigt kun 10 sekunder for konsollen at starte op. Ganske imponerende.

WIFI eller 3G

Vita kommer i 2 versioner, en som udelukkende kan gå på nettet via Wifi og så en, hvor du med et 3G abonnement konstant kan være online.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er bedst, men valgte at investere i Wifi only udgaven. Dette gjorde jeg til dels fordi jeg godt kan undvære at være online hele tiden, men trods alt stadig har muligheden for at lade min tlf fungere som Wifi adgangspunkt, hvis jeg skulle få brug for at hoppe online et sted, hvor der ingen Wifi er.

Derudover er 3G modellen en smule tungere og en plovmand dyrere.

Farvel UMD

Sony har udviklet en ny standard af flashkort, hvilket gør at Vitaen ingen bevægelige dele har. Dette bidrager også til at vægten på Vitaen holdes ned og at konsollen er lydløs under brug. Derfor skal der i det hele taget skal der lyde en tak til Sony for at vi slipper for det underlige UMD format de forsøgte sig med på PSP.

Hvad der derimod ikke skal siges tak for, er at Sony også har udviklet deres egen standard for hukommelseskort. De spil du køber i fysisk form, har alle plads til saves på kortet, men da der jo kommer opdateringer til konsollen som vi kender det fra PS3 og hvis du ønsker musik, film eller evt at kunne downloade spillene via PlayStation Store, ja så er du pinedød tvunget til at købe et memorykort.

Kortene kommer i størrelserne 4, 8 og 16GB (i Japan sælges også et 32GB). Spillenes størrelse varierer, men de hardcore titler som f.eks FIFA og Uncharted, fylder op omkring 3,5GB (Uncharted), så kortet fyldes hurtigt op. Jeg investerede i et 16GB kort, som reelt kun har 14 GB plads.

Jeg har derfor svært ved at se hvad vi skal bruge et 8GB kort til, mens 4GB kortet i mine øjne er direkte ubrugeligt, med mindre du altså kun vil købe dine spil rent fysisk og aldrig vil have musik eller lignende med dig på farten.

Endelig en to-stiks håndholdt

Jeg spiller selv fra tid til anden på både mobiltelefon og tablet og selvom det efterhånden er imponerende hvad især tablets kan levere, har jeg altid savnet rigtige knapper frem for trykfølsomhed. Alt andet lige så giver knapperne bare mere præcision og en bedre følelse synes jeg.

PS Vita forsøger at kombinere begge dele. Således er Vitaens skærm trykfølsom som vi efterhånden kender det, men også bagsiden af konsollen er forsynet med en trykfølsom flade til brug under spil. 

Det første og vigtigste træk i forbindelse med knapperne er at Vitaen bringer en ekstra analog styrepind med sig, præcis som vi kender det fra vores normale controllere. Der er en verden til forskel på denne styreform og så den vi kender fra PSP og andre håndholdte enheder.

De to analogpinde er noget mindre end PS3 controllerens og har ingen R3 funktion, men de føles alligevel robuste og er gummibelagt, så fingrene ikke glider når det går heftigst for sig. De gængse knapper, X – o – trekant og firkant, er temmeligt små og kræver en smule tilvænning når man kommer fra hjemmekonsollernes controller. R1 og L1 knapperne klikker ikke som de gjorde på PSP, hvilket løser problemer der var for PSP spillere, hvor knapperne somme tider satte sig fast.

Styrekrydset er placeret som vi kender det og overraskende nok, har Sony formået at forbedre knapperne, så de er mere præcise og behagelige at bruge end PS3 controllerens, der godt kan føles lidt hårde i filten. Der er to små højtalere, placeret ved hver styrepind. Kommer man til at dække højtaleren med fingrene, forsvinder lyden stort set, men jeg har svært ved at se, hvor højtalerne ellers skulle være placeret.

Lyden er acceptabel, men når aldrig op på siden at at par gode hovedtelefoner. Jeg kan i anbefale brug af et par bluetooth, da Vitaen uden problemer kan parres med bluetooth-enheder.

Foruden knapperne er Vita forsynet med 2 kameraer, et på fronten samt et på bagsiden. Disse er ikke af synderlig høj kvalitet og selvom du kan bruge dem til at skyde billeder og video med, skal de fortrinsvis ses som værktøjer til brug under spil. Afløse det digitale kamera gør de i hvert fald langt fra, men det har nu heller aldrig været Sonys intention.

PS3 og PS Vita er kærester

Sony har hele tiden slået på at PSVita er din PS3 i håndholdt format. Spillene, som vi kigger på i næste artikel er flotte og potentialet er stort, men helt oppe på PS3 niveau er vi ikke. Vitaen har dog andre funktioner som binder den sammen med PS3.

Remote play, som vi også havde på PSP fremstår for mig som den største kilde til VIta succes, hvis Sony formår at få det rigtigt op at køre.

Remote Play betyder i praksis at du kan styre din PS3 fra din Vita overalt i verden, blot du har adgang til nettet. Det tog mig et kort øjeblik at parre Vitaen med min PS3 derhjemme. Voila min PS3 i mine bare hænder. Lige nu er Remote Plays funktioner dog begrænsede til at kunne se de billeder og videoer, samt høre den musik du måtte have på din PS3. Jeg har dog spækket min PS3 med film, hvorfor det er en fornøjelse at jeg nu har adgang til dem når jeg er langt fra hjemmet.

På spilfronten mangler der stadig en del. Pt. er det kun meget få PSN titler, som du kan have liggende på din PS3 og spille fra din Vita. Jeg ved dog at Sony arbejder på at gøre funktionen brugbar så flere spil vil kunne spilles via Remote Play. Tager man et kig på nettet, ligger der masser af videoer, hvor brugere har hacked deres PS3, så de f.eks kan spille Battlefield 3 via Remote Play.

Sony har selv tidligere fremvist Killzone 3 via Remote Play, så ingen tvivl om at der arbejdes på at gøre det effektivt og stabilt. Som det er nu lider de store spil af for meget forsinkelse. Tanken om at kunne spille et spil på PS3´en, gemme hvor du er nået til og så senere, langt hjemmefra, at kunne tage sin Vita og fortsætte hvor du slap, lyder i mine øre voldsomt tiltalende.

En anden funktion Sony satser på i forholdet mellem PS3 og Vita er Crossplay. Med Crossplay er det muligt at PS3 og Vita spillere kan spille mod hinanden i de samme spil. Indtli videre er det dog kun Wipeout 2048 der har denne funktion, men det bliver spændende at se, hvor mange spil der udkommer til begge formater, som vil understøtte Crossplay.

Japansk musik og pudsig menustruktur

Når du starter Vitaen op første gang mødes du af den for mig temmelig irriterende baggrundsmusik som kun vore japanske venner kan holde af. Heldigvis kan musikken slås fra så man i stedet kan nyde sin egen musik. Menuen i Vita minder ikke om noget vi har set tidligere.

Du har flere skærme som du frit kan hoppe mellem ved hjælp af den trykfølsomme skærm og har du f.eks en iPad, vil du føle dig på hjemmbane. Dog er jeg ikke særligt vild med de runde former som alle programmer og spil får når de vises på Vitaen. Der er lidt for meget Nintendo over det efter min smag.

Trykker du på et spil, et program eller andet, åbnes et nyt billede, hvor du så skal trykke en gang til. Det virker lidt fjollet at skulle trykke to gange, men det skyldes at du, inden du f.eks starter et spil, får mulighed for at opdatere spillet, se manualen, gå på spillets hjemmeside eller andre ting spillet måtte give dig mulighed for.

En smart funktion ved opbygningen er til gengæld, at du lynhurtigt kan komme tilbage til hovedmenuen. Du trykker blot på PS knappen, hvorefter spillet ligger sig som et underprogram, som du til enhver tid kan hoppe direkte ind i. Således kan du have flere spil og programmer kørende på samme tid, uden at skulle starte dem op hver gang.

Kun en PSN konto pr. Vita

Sony har valgt at du kun må have en konto på din VIta. Dette betyder at hvis du har flere kontoer, eller hvis I er flere i hjemmet som deles om Vitaen, ja så kan i ikke have hver jeres konto på konsollen.

Dette er en skam synes jeg. Jeg selv har f.eks flere kontoer til dk, US og japansk PS Store og jeg forstiller mig også at ens børn vil have deres trofæer mv for sig selv. Jeg ved ikke hvad Sonys belæg for dette er og om det skyldes et forsøg på at undgå at flere kontoer deler spil, men uanset hvad, så håber jeg at det er noget de med tiden dropper og giver os mulighed for at have flere kontoer på samme maskine.

Er prisen den rigtige

2.000 kr. for Wifi udgaven, 300-500 kr for et memorykort og 200-350 kr for spillene, gør hurtigt Vita til et dyrt bekendtskab. Det hele kommer selvfølgelig an på hvordan man ser det. Man kan idag få en PS3 for 1.600 kr, hvilket gør at Vitaen umiddelbart ser dyr ud.

På den anden side betaler folk rask væk 4.500-5.000 kr. for en telefon, og så synes jeg egentlig ikke at Vitaens pris er vanvittigt. Men er folk villige til at smide flere tusinde kroner for en håndholdt spillekonsol, det må tiden vise. Nintendo var ved at brænde nallerne på 3DS, og hev hurtigt prisen ned.

Vil Sony gøre det samme? Personligt tror jeg det ikke, selvom konsollen nok skal blive billigere over tid. Sony har altid arbejdet langsigtet, hvilket jeg ikke tror ændrer sig nu, selvom Vita er kommet smålunkent fra start i hjemlandet.

Konklusion

Hvis vi alene skulle dømme Vita ud fra hardwaren, ser den rigtig imponerende ud. Talknusere kan studere specifikationerne nederst i artiklen. Sammenlignet med andre håndholdte spillekonsoller, er Vita langt det bedste vi nogensinde har set og kan, hvis spillene laves derefter, give en helt særlig spiloplevelse.

Tablets og mobilmarkedet stormer frem, men de mangler noget meget essentielt for mere hardcore gaming – knapperne. Dem har Vita samtidig med at den har de trykfølsomme skærme, som på smuk vis forbinder de to verdener. Sony har givet os en umådeligt spændende konsol, og jeg håber at danskerne vil tage rigtig godt imod den – det fortjener den.

I næste artikel om PSVita tager jeg et kig på de spil der er ude til Vitaen. Hvilke bør man investere i og hvilke er ikke noget værd at kaste penge efter.

PS VITA er udviklet af Sony og koster omkring 2.000 kr. for Wifi udgaven og 2500 kr. for 3G udgaven (Tjek dagspriser)