Forside * Nyheder

Nu er det meste af Danmark på nettet


 


Der bliver længere og længere mellem danskerne, der aldrig benytter sig af internettet. Langt de fleste er på nettet nu.


Det er efterhånden kun omkring 10 procent af befolkningen, der slet ikke er på nettet. Det fremgår af udgivelsen netstatus 2011, som medieforskerne Carsten Andreasen og Uffe Høy Svenningsen fra DR Medieforskning har lavet.


Knap 75% af danskere bruger nettet stort set dagligt, mens det kun var godt halvdelen af danskerne i 2005.


Ser man på udviklingen i 2011, er det nu begrænset, hvor meget danskerne har øget deres brug af netsider via almindelige computere i forhold til 2010. Til gengæld er netbrug via mobiltelefoner steget markant.


De to medieforskere mener at internettet ligefrem går mod nye tider, selv om nettet er vokset stille og roligt det seneste år, og det skyldes netop boomet i smartphones og tablet computere.


?Smartphones og tablet-computere er med til at gøre nettet allestedsnærværende. Mobiltelefonen redefinerer, hvor vi bruger nettet, i endnu højere grad end de bærbare computere allerede har gjort, og her vil der komme til at ske rigtig meget de kommende år,? vurderer Carsten Andreasen og Uffe Høy Svenningsen.


De to forskere forventer også, at film, tv-serier og musik leveret via nettet, vil skubbe til udviklingen af netforbruget.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.