Forside * Nyheder

Google Earth får en opgradering


“Før-og-efter”-billede af Sri Lanka


 


Nu er det slut med underlige, pixelerede kasser på jordens overflade. Google har givet Google Earth en datamæssig overhaling og et grafisk ansigtsløft.


Når man tidligere scannede hen over jordens overflade med Google Earth, kunne man ofte se store arealer, der var underligt kasseagtige, som om, nogle landmænd i Rusland havde beplantet deres marker i forskellige farver og med meget nøjagtige kanter. Der var naturligvis tale om, at den gigantiske mængde af grafisk information tilgængelig i Google Earth ikke alle steder var lige perfekt.


Det har Google imidlertid gjort noget ved nu, hvor de har lanceret den seneste version af Google Earth, nemlig nummer 6.2. I denne udgave bliver de mange satellit-billeder renderet på en ny måde, der gør at overgangene mellem dem er knapt så pixelerede. Derudover har Google i deres forsøg på at blive lige så sociale som Facebook, lagt en ny funktion ind i programmet, så du kan dele et bestemt satellitbillede med dine venner via forskellige sociale medier.


Du kan læse mere på Googles officielle blog HER.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.