Forside * Nyheder

CES 2012: Victorinox klar med vild memory-stick


Billede fra Engadget, der har mødt denne reklame-poster inde i CES-hallerne


 


Kan du bare ikke få plads nok på farten, så er schweizerkniv-specialisten Victorinox klar med en memorystick med kæmpe kapacitet.


Schweiziske Victorinox er dem med schweizer-knivene. Og snart er de også dem med de vilde memorysticks. Det skriver Engadget, efter at være faldet over en reklame-poster for dem inde i CES-hallerne.


Det er godt nok ikke første gang vi ser USB memorystick bygget ind i deres knive, men ikke i denne kaliber.


Der er tale om kombinerede USB- og e-SATA flashdrev med hele 1 TB hukommelse (1024 GIGA bytes).


Victorinox har tænkt at lommeknive jo ikke længere er velkomne i fly, og derfor konfiskeres i lufthavnenes sikkerhedstjek. Så derfor kommer de nye “knive” både i en version med kniv+saks og en version uden.


Det grønne på billedet ovenfor er ikke et klistermærke, men derimod et lille display som formodes at kunne vise noget om indhold af flashdrevet og dets status.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.