HC-X900
Panasonic dækker op med nye videokameraer
Lanceringen af Panasonic’s nye videokameraer er et af årets højdepunkter for alle filminteresserede. I år kommer der hele seks nye modeller, og opgraderingerne er mere omfattende end normalt ? ikke mindst når det gælder den avancerede X-serie, som har fået masser af ny teknologi fra den professionelle verden.
HC-X900 og HC-X800
Helt i top er den eksklusive X-serie, hvor modellerne X900 og X800 tager over fra de tidligere SD900 og SD800. Men egentlig er det ikke meget, de har arvet fra deres forgængere. Billedsystemet 3MOS Pro er helt nyt og medfører store ændringer gennem hele kameraet. Det allerede roste F1.5 Leica Dicomar-objektiv er blevet opgraderet med avanceret Nano-coating, som effektivt eliminerer skygger og reflekser.
Billedprocessoren Crystal Engine Pro II er lynhurtig, og det skal den også være for at håndtere den gigantiske pixelstrøm ? op til fire gange så meget information som almindelig Full HD fra den nye avancerede 3MOS-sensor. Dette er desuden nøglen til den helt enestående farvemætning og detaljeringsgrad. Selv i meget svag belysning kan 3MOS Pro-systemet levere en lys, klar gengivelse med hele 40 % lavere billedstøj end forgængerne.
Den optiske billedstabilisering er blevet opdateret og reducerer rystelsesuskarphed til et minimum gennem hele området fra vidvinkel til den kraftfulde zoom. HYBRID O.I.S.+ er navnet på systemet, som ydermere kompenserer for bevægelser, som opstår, når du går og filmer samtidig.
De store forskelle mellem X900 og X800 består i, at den finere model har en rigtigt stor LCD-skærm på 3,5″ plus en superfin søger med 230.000 pixel. Den kan også optage 5.1-lyd, har tilslutninger for mikrofon og hovedtelefon samt en tilbehørssko. Desuden er X900 udstyret med en manuel ring med en række andre spændende og for mange vigtige funktioner.
HC-V700
Det nye V700 har et højkvalitets F1.8 Leica Dicomar-objektiv med en vidvinkel på hele 28 mm, som i kombination med den følsomme og intelligente FSI-sensor gør det muligt for kameraet at filme med fantastiske resultater ? også indendørs og i svagt lys. V700 er i øvrigt et meget kompetent videokamera positioneret mellem X-serien og de lidt enklere modeller. Ikke mindst zoomobjektivet imponerer med op til 46 x i Intelligent Zoom-indstilling. V700 har også indgang for ekstern mikrofon og er udstyret med en tilbehørssko, hvad mange sætter pris på.
Noget, som X900, X800 og V700 har til fælles, er evnen til at optage 3D blot ved at montere en 3D-forsatslinse (ekstra tilbehør). Det nye AVCHD 3D-format gør det nemt at gengive filmene derhjemme på kompatible skærme og Blu-ray afspillere.
HC-V500
Det nye V500 er en avanceret mellemklassemodel, som blandt andet er udstyret med et zoomobjektiv, der præsterer 50 x i Intelligent Zoom-indstilling. I kraft af den fremragende billedstabilisering med HYBRID O.I.S.+ udfordrer det alle i sin kategori. V500 kommer også i en version med indbygget flash-hukommelse på 16 GB og hedder så V500M.
V500 vil kunne købes i farverne sort og rød.
HC-V100
Et fantastisk let og kompakt videokamera, som nemt kan være i en lille taske eller en jakkelomme. Batterikapaciteten på op til 165 minutter gør det også fleksibelt og nemt at have med på rejse.
V100 fremstilles i en hvid og en sort version.
HC-V10
Selv den mindste og enkleste model i sortimentet overrasker med både ydeevne og finesser som f.eks. HD i MP4-format og hele 63 x optisk zoom.
V10 bliver lanceret i sort og rød.
Kameraerne vil være ude i butikkerne i marts.
Priser på kameraerne er endnu ikke fastlagt.
Det nye HX-WA20 er efterfølgeren til det populære WA10 ? det kan både ses og mærkes. Men det er mere end en ansigtsløftning, som adskiller WA20 fra de tidligere modeller. En praktisk og velkomment eksempel på dette er, at knapperne er gjort større, så betjeningen lettes, f.eks. når man har handsker på.
Billedkvaliteten tager et stort skridt fremad. Både billedsensoren og billedprocessoren er opgraderet, og videokameraet klarer dårlige lysforhold langt bedre end før. Stillbilleder gemmes i en opløsning på 16 megapixel, og ved optagelse af en smuk solnedgang fanger kameraet alle nuancerne i knivskarp Full HD-opløsning (1.920 x 1.080).
WA20 har et forbedret objektiv med en vidvinkel på hele 28 mm, mens den optiske zoom på 5 x suppleres af Panasonic’s gennemprøvede Intelligent Zoom, som går ud på at øge effekten af den optiske zoom ved at formindske det effektive areal på billedsensoren. Resultatet viser sig i form af et kraftfuldt zoomområde på op til 15 x med en nærmest perfekt opløsning.
Billedstabiliseringen, som tidligere var baseret på et system med to akser er erstattet med det nye Active E.I.S. Det er et 4-aksesystem, som har en højere kapacitet til at kompensere for rystelser. Det giver store fordele, når du optager sport, børn, kæledyr og andre motiver i fysisk aktivitet.
Funktionaliteten er hævet yderligere nogle trin, for WA20 er udstyret med en række nye funktioner. Tag Super Slow Motion-funktion, som kan tage op til 480 billeder i sekundet i en sekvens på op til 15 sekunder ? effektivt til detaljerede studier af hurtige bevægelser, f.eks. et udspring eller et golfsving. Blandt de andre finesser er HDR (High Dynamic Range) fotos og panoramabilleder.
Video i MP4-format gør det nemmere at uploade film online og iFrame hjælper med til at overføre videoklip til et kompatibelt redigeringsprogram. Den medfølgende software HD Writer VE2.0 er kompatibel med både YouTube og Facebook.
De enklere søskendemodeller har fået mange af topmodellens funktioner. HX-WA2 har 14 megapixel stillbilledfotografering og 41 mm vidvinkel. Den har en ikke helt så lysfølsom sensor, men er ellers en veludstyret model, der kan håndtere de fleste af de samme udfordringer som WA20. HX-DC2 har alle fordelene ved det hurtige og effektive pistolgreb og ligner i mange henseender WA2, men har ikke noget vandtæt hus. Super Slow Motion er en funktion, som WA20 er alene om, men de to andre tilbyder sekvensoptagelser ved 10 billeder i sekundet med 3 megapixel opløsning, hvad der er nok for de fleste.
Farver:
HX-WA20 og HX-DC2 lanceres i farverne hvid og granitgrå, mens HX-WA2 kommer i orange og blå.
Kameraerne vil være ude i butikkerne i april.
Priser på kameraerne er endnu ikke fastlagt.
Kilde: Pressemeddelse, Panasonic