Forside * Nyheder

Boxer runder 200.000 kunder


 


Udsigten til at miste TV 2 har givet pote for Boxer. Mindre end 70 dage efter at de nåede 100.000 kunder, er tallet nu fordoblet til 200.000. 


Takten på salget er stigende, og hele Boxers organisation er i højeste gear for at kapere en efterspørgsel, som aldrig tidligere har været så kraftig.


“Kundetilstrømningen er enorm. Det er især kunder, som ønsker at se TV 2 efter, at den bliver betalingskanal fra på onsdag. De er dog ikke de eneste, for vi oplever, at danskerne virkelig for alvor har fået øjnene op for, hvor let det er at modtage tv med en antenne frem for en stor og besværlig parabol eller en dyr kabeltilslutning”, fortæller Steen Ulf Jensen, adm. direktør for Boxer TV i en pressemeddelelse.


Det er husstande og fritidshuse med antenne-tv der står overfor valget imellem, at hoppe over på et Boxer abonnement eller en anden TV-distributør, for fortsat at kunne se TV 2 fra onsdag d. 11/1 når kanalen bliver abonnementsbetalt.


Boxer har kørt med et introduktionatilbud på kr. 199,- for TV 2 alene i det første år. Det tilbud ophører når TV 2 overgår til betalingskanal på onsdag, og herefter vil prisen være kr. 427,- om året.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.