Forside * Nyheder

Samsung klar med superchip til smartphones og tablets


Samsungs nye Exynos-chip har to kerner og arbejde med to gigahertz. Regn med at se den i koreanernes kommende smartphones og tablets.


 


Exynos


Samsung har afsløret sin nyeste chip til brug i firmaets smartphones og tablets. Den 2-gigahertz hurtige dualcore-processor dukker antageligvis op i Galaxy S 3.


Du kan glæde dig til endnu hurtigere håndholdt grej fra Samsung. Den koreanske elektronikgigant har netop afsløret sin nyeste chip; Exynos 5250, der lover hidtil uset hastighed.


Dual-core-chippen med to gigahertz erstatter den nuværende 4210-chip, der pt. sidder i den populære Samsung Galaxy S II-mobil, og det synes altså mere end sandsynligt, at 5250 bliver brugt i den længe rygtede efterfølger, Galaxy S 3.


Samsung hævder, at chippen er fire gange hurtigere end sin forgænger, og den understøtter blandt andet 2560 x 1600-pixel opløsning og stereoskopisk 3D. Det betyder på, at Exynos 5250 også vil blive brugt i kommende tablet-computere.


Nvidia har netop lanceret sin Tegra 3-chip med fire kerner, der blandt andet bliver brugt i ASUS’ nye Eee Pad Transformer Prime-tablet, men de første benchmarks antyder, at nutidig software har svært ved at udnytte de mange kerner. Ved at levere højere taktfrekvens med to kerner kan Samsung potentielt levere højere ydelse.


Regn med at se de første produkter med Exynos 5250 i starten af 2012.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.