Spotify og Wimp har fået endnu en konkurrent. Det er musiktjenesten Rara, der også virker fra Danmark.
Der var en, der var to, der var tre… Og snart er der mange. Musiktjenester der tilbyder streamet musik på nettet skyder op, og seneste skud på stammen er Rara.
Der er tale om en helt ny musiktjeneste der lanceret, og Danmark er med i premieren.
Rara har ambitioner om at revolutionere måden vi tilgår og lytter til musik på. Fra computeren foregår det hele fra internetbrowseren, der behøves ikke en særlig applikation.
Der satses på høj brugervenlighed, for også at appellere til de mindre tekniske.
Musikkataloget indeholder mere end 10 millioner numre, og vil løbende blive udbygget. For de tekniske så undlader de dog at skrive noget om kvaliteten af streamingen, men kalder den blot “fremragende”.
Rara tilbyder hverken gratis musik betalt af reklamer eller en gratis prøveperiode. De tilbyder dog at man kan afprøve dem for hhv. 10 eller 20 kr/måned, for de første 3 måneder.
De 10 kroner er for det lille abonnement, med musikstreaming til computer. Efter prøveperioden stiger prisen til 50 kr/måned. De 20 kroner er for det store abonnement der også tilbyder streaming til mobile enheder, og efter prøveperioden stiger det til 100 kr/måned.
Af mobile enheder understøttes her i begyndelsen Android, senere følger Apple og andre.
Rara tilbyder radio, hvor der sammensættes musik indenfor udvalgte genrer eller humør.
Tjek Rara.Com – også deres FAQ