HP holder WebOS i live ved at frigive softwaren under en open-source-licens. Der eksisterer dog stadigvæk stor usikkerhed om, hvordan hele projektet skal skrues sammen.
Det anmelderroste mobile operativsystem bliver nu frigivet under en open-source licens, meddeler HP. Nye produkter en mulighed i 2013.
Det ser ud til at der nu kommer en lille smule klarhed om HPs planer for WebOS-operativsystemet, som firmaet fik fingrene i da man købte Palm sidste år – softwaren skal frigives under en open source-licens.
“HP forventer at ved at lave WebOS open source, så vil det accelerere udviklingen af WebOS-platformen og økosystemet af applikationen,” skriver HP på sin webside, hvor firmaet også gør det klart at eksisterende brugere af WebOS-enheder vil fortsætte med at modtage softwareopdateringer i fremtiden.
Vi fik TouchPad-maskinen og et par mobiler baseret på WebOS inden at den tidligere ledelse trak stikket ud. De resterende TouchPad-maskiner er blevet solgt med stor discount og har rent faktisk vist sig ganske populære i USA og Storbritannien.
HP har nu en ny direktør i form af Meg Whitman, og hun holder på klem for WebOS ved at lade andre parter arbejde videre på softwaren, mens HP selv vil fortsætte med at udvikle på platformen i et endnu ukendt omfang.
“WebOS er den eneste platform, der fra bunden er designet til mobile platforme, forbundet til skyen og skalérbar,” udtaler Meg Whitman. “Ved at bidrage med denne nyskabelse, slipper HP open source-miljøets kreative kræfter løs for at fremme en ny generation af applikationer og enheder.”
Vi skal dog ikke regne med at se nye WebOS-gadget fra HP lige med det samme, selvom direktøren dog ikke afviser WebOS på den lange bane.
“I 2012 bringer vi to Windows 8-tablets til markedet, og vi er begejstrede for at skulle arbejde konstruktivt med Microsoft,” siger Meg Whitman til AllThingsD. “Men kan være en mulighed i 2012 for en eller anden enhed, måske gå tilbage til tablets. Lad os se hvordan det går, men naturligvis vil HP være en af de sandsynlige hardwareproducenter,” siger hun.
Spørgsmålet er dog om andre store producenter, som eksempelvis Samsung, ASUS, Sony og Dell, er interesseret i at udvikle produkter baseret på WebOS. Det synes også tvivlsomt om udviklere kan lokkes til at skrive apps til WebOS, nu da de har både iOS, Android og Windows Phone at kaste sig over.