Apple er dømt en stor bøde i Italien, for mangelfuld vejledning om den lovpligtige reklamationsret og deres ekstra-forsikring.
Apple får bøder på sammenlagt 900.000 euro (~6,75 mio. kroner) af de italienske antikartel myndigheder, for ikke at have vejledt korrekt omkring den lovpligtige reklamationsret. Det skriver The Wall Street Journal.
Italien har ligesom Danmark en 2-årig reklamationsret, som giver mulighed for at få produktet repareret på sælgers regning, hvis det fejler indenfor de første 2 år.
Apple fik en bøde på 400.000 euro for ikke at give tilstrækkelige oplysninger om længden af den lovpligtige reklamationsret, og en anden bøde på 500.000 euro for ufuldendte oplysninger om deres ekstra-forsikring kaldet “AppleCare Protection Plan”.
Det er ikke lykkedes avisen at træffe Apple for en officiel kommentar.