2011
Så slutter 2011. Set med gadget-brillerne på var det et af de mere stille år, uden de helt store revolutioner. 2012 kan tegne mere lys.
Året 2011 bød måske nok på evolution, men ikke på revolution, når året betragtes med forbrugerelektronikkens briller på. På på fleste områder var det bare lidt mere af det samme.
Lidt mere 3D. Lidt mere Smart TV. En del flere tablets, nu med Android. Ingen iPhone 5. A la carte TV, der ikke er helt alacarte aligevel. Lidt fladere TV, med lidt tyndere lyd.
Lidt mere download og streaming af musik, og lidt færre CD’er. Lidt mere IP-TV, og lidt mere HDTV.
2012
2012 vil byde på de første store OLED TV. Smart TV vil begynde at hænge mere sammen med brugbare tjenester, og give mere mening. 3D vil glide mere i baggrunden.
Apple iTV og de store OLED TV er nok produkter der vil få ekstra stor fokus i 2012. De bliver ikke nødvendigvis nemme at komme i nærheden af, hverken med tilgængelighed eller pris, men de kan på hver deres måde betyde ændringer.
Apples iTV kan ændre hele den måde vi betragter Smart TV på, gøre det til det primære indhold fremfor add-on, og det kan være med til at ændre den måde vi betjener TV-apparaterne på.
OLED TV kan udkonkurrere Plasma TV, og gøre LED TV til et sekundært produkt. Det første skridt tages i 2012, omend der nok går nogle år endnu inden der ligefrem sælges flere OLED TV end andre typer af TV.
Godt nytår
Fra hele recordere.dk teamet skal lyde et stort tak for året der er gået, og må 2012 blive endnu et godt år.
Årets første store begivenhed bliver CES-udstillingen d. 10. – 13. januar i Vegas. Det er her vi vil se alle de nye produkter og trends udstillet. Følg med i vores CES Tema, nyhederne er allerede begyndt at strømme ind.
Godt nytår til alle.