Forside * Nyheder

Fona i rødt


 


Årets regnskab viser for første gang et lille underskud på bundlinjen hos elektronikkæden Fona.


Sidste års overskud på 23 mio. kroner er vendt til et lille underskud på 2 mio. kroner. Det sker på trods af at omsætningen på 1,9 mia. kroner blev fastholdt.


Det resultat kalder ledelsen i F-group, der driver Fona-butikkerne, for utilfredsstillende. Derfor iværksættes nu en større spareplan.


?Resultatet anses ikke for at være tilfredsstillende. Selskabet har iværksat tiltag, der skal øge omsætningsvolumen og indtjening. Samtidig gennemføres en række omkostningsbesparelser,? udtaler F-Group i en meddelelse ifølge epn.dk.


Selvom 2 mio. ikke lyder af alverden i en branche der er hårdt spændt for, skal det ses i lyset af at F-Group før krisen havde en indtjening på 100 mio. kroner om året.


Fona har 783 ansatte og 63 butikker, og med en egenkapital på 265 mio. kroner er F-Group fortsat godt polstret.


40% af Fona ejes af Elkjøp, indehaver af Elgiganten.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.