Forside * Nyheder

Får du også et TV i julegave ?


Salget af fladskærme er stort her op til jul. Er du blandt dem der giver eller modtager et nyt TV i julegave ?


Meget tyder på, at der vil ligge en masse flade pakker under danskernes juletræer, fortæller Brancheforeningen Elektronik (BFE) i deres nyhedsmail.


“De sidste 2 måneder har branchen solgt flere fladskærme ind til butikkerne end de tilsvarende måneder sidste år. Der er en kæmpe interesse for fladskærme – og selv om der var et dyk i salget i sommer, så vil vi igen i år komme op på et meget stort salg”, lyder det fra BFE’s direktør Kurt Frausing.


BFE angiver flere grunde til det øgede salg her op til jul:



  • Januars skift fra MPEG2 til MPEG4 vil få flere til at skifte TV’et ud med nyt
  • Nye muligheder som 3D, Smart TV og trådløst internet lokker
  • Ønsket om en større skærm, med bedre billedkvalitet end det “gamle” TV

“Forbrugerne får i dag utroligt meget for pengene, fordi priserne er faldet kraftigt samtidig med at der kommer flere og flere features”, siger Kurt Frausing.


BFE venter, at salget af fladskærme i år vil ligge mellem 650.000 og 680.000 styk. I 2010 var tallet 715.000, i 2009 med analogt sluk 780.000 og 2008 630.000.


Ud af landets ca. 5,5 millioner TV er 1 million ikke HD Ready og 1,7 millioner er billedrørs-TV. På den baggrund vurderer branchen, at der fortsat er potentiale til et højt salg af fladskærme herhjemme.


Er du blandt dem der giver eller modtager et nyt TV i julegave ?


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.