Det lykkedes ikke Apple at få Samsung Galaxy Tab 10.1N ned fra de tyske butikshylder.
Samsungs redesignede tablet-computer adskiller sig tilstrækkeligt fra iPad, så den får lov at blive på hylderne.
I sidste måned ændrede Samsung design på deres populære Galaxy 10.1 tablet-computer i Tyskland, for at få produktet på hylderne igen.
Det er i Tyskland at der kører et retsag intellektuel ejendomsret, og der var nedlagt midlertidigt salgsforbud imellem den første udgave af Galaxy Tab 10.1 – den der fortsat sælges i Danmark.
Da den modificerede Galaxy Tab 10.1N (N for New) kom på markedet, bad Apple også retten om et forbud mod salg af den, og den afgørelse er nu kommet.
“Efter rettens vurdering har sagsøgte bevæget sig tilstrækkeligt væk fra det juridisk beskyttede design,” lød det fra dommer Johanna Brueckner-Hofmann efter rettens høring ifølge Reuters.
Dermed må Samsung fortsat sælge den nye redesignede Galaxy Tab 10.1N (billedet ovenfor) i Tyskland.
Den endelige dom, hvorvidt Samsung har krænket Apples design med førsteudgaven af deres tablet-computer, afsiges d. 9. februar 2012.