Forside * Nyheder

Android-tablet med “rigtig” HD-skærm


Acer Iconia Tab A700 lokker med en skærm med 1920 x 1200-pixel opløsning og hurtig quadcore-processor.


 


Acer Iconia Tab A700 med 1920 x 1200-pixel skærm og quadcore-processor ser dagens lys til januar på CES-messen i Las Vegas.


2012 vil uden tvivl byde på et væld af tablets, der vil få dem fra i år til at se håbløst forældede ud. En af dem er Acers kommende Iconia Tab A700, som gutterne over på nomobile.ru kan fortælle lidt om. De har fået fingrene i en ikke-fungerende prototype, men afslører at de færdige eksemplarer vil komme med en 10-tommer skærm med 1920 x 1200-pixel opløsning, der drives af Nvidia Tegra 3 quadcore-processor.


Den er udrustet med Android 4.0 og kommer med både Wi-Fi og understøttelse for 3G samt Bluetooth 3.0 og MicroUSB- og MicroHDMI-porte, så du kan tilslutte den til computer og stuealter. Det er uvist hvad den kommer med af lagerplads, men du kan altid smide et 32-gigabyte MicroSD-kort i den.


Den vejer 650 gram og har et 5-megapixel kamera på bagsiden og et frontkamera, der fanger dit fjæs i 720p HD-opløsning.


Russerne fortæller ikke noget om maskinens tykkelse, men den ser ud ikke ud til at kunne konkurrere med Samsung Galaxy Tab 10.1 eller ASUS Transformer Prime. Til gengæld ser det ud til at batteriet vil være i stand til at levere 10 timers brug på en fuld opladning.


Vi regner med at lege med et fungerende eksemplar på CES-messen i Vegas i dagene fra den 10.-13. januar.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.