iPhone 4 fik en del kritik for antennen. Hvordan mon iPhone 4S her gør det i en sammenligning?
Indledning
Er antennen bedre til at modtage i den nye iPhone 4S sammenlignet med iPhone 4. Vi satte os for at lave en simpel sammenligning.
Da iPhone 4 kom frem høstede den kritik for sit antenne-design. Den var for dårligt konstrueret, fortalte den dansk professor i antenne-design, Gert Frølund fra Aalborg Universitet.
Antenner mister kvalitet når man holder ved dem, her bliver kroppen en del af antennen. Udfordringen med iPhone 4 og 4S, sammenlignet med andre mobiltelefoner, er at man direkte rører ved antennen fordi den udgøres af selve metalkanten udenom.
Det er dog muligt at påvirke alle smartphones antenneforhold, også selvom antennerne er gemt inde bag plastichuset. Men iPhone 4 havde de ekstra udfordinger, at samtaler kunne falde ud hvis man opholdt sig steder med dårlig dækning – og samtidig kom til at gøre modtagelsen endnu dårligere ved at berøre antennen (læs: holde telefonen).
Selvom mange stadig benægter at der nogensinde har været problemer med antennen i Phone 4, så er jeg selv en af dem der var plaget af udfald i samtaler engang imellem. Problemer jeg aldrig oplevede med iPhone 3G eller 3GS.
Apple valgte da også at lave et nyt forbedret antenne-design i den nye iPhone 4S, det viser jo at der var ting som kunne forbedres.
Et kig ind i den nye iPhone 4S. Antennen er selve metal-rammen.
iPhone 4 vs. iPhone 4S
Apple valgt at udstyre den nye iPhone 4S med hele 2 antenner, som elektronikken kan skifte imellem, for løbende at fange det bedste signal. Det skulle gøre det vanskeligere at forstyrre modtagelsen.
På iPhone 4 kunne modtagelsen forstyrres med det såkaldte “death grip” – dødsgrebet. Egentlig er det bare at holde om telefonen, som man holdt på et gammeldags telefonrør. Hvis man i den forbindelse kom til at røre samlingen i metalkanten nederst i venstre side af telefonen, så var det at der kunne komme udfald.
Et “death grip” på en iPhone 4 kan direkte aflæses af antenne-indikatoren, de 5 streger øverst på skærmen. Med sådant et greb kan antennestyrken falde 2-3 streger, og befinder man så et sted hvor der kun var dækning til eksempelvis 2 streger, så kommer problemerne.
Men er iPhone 4S så virkelig forbedret i forhold til iPhone 4. Vi satte os for at lave en simpel sammenligning.
“Death grip” på en iPhone 4 kan få antenne-indikatoren til at gå 2-3 streger ned.
“Death grip” på iPhone 4 vs. iPhone 4S
Til denne test blev anvendt en iPhone 4 og en iPhone 4S. Begge udstyret med et abonnement til samme teleudbyder, her TDC.
Grebet udføres på iPhone 4, der i løbet af nogle sekunder taber 2 streger på antenne-indikatoren. Derefter udføres samme greb på iPhone 4S, uden noget udslag på antenne-indikatoren. Forsøget gentages på iPhone 4S, for at se om det da ikke er muligt blot at drille den lidt.
Men nej, iPhone 4S lod sig ikke påvirke.
Konklusion
En test som denne er ganske uvidenskabelig. Men jeg valgte at lave den sammenligning, netop fordi jeg har været plaget af udfald med iPhone 4 her. Og netop med TDCs dækning her i området.
Det er derfor med glæde jeg kan konstantere at iPhone 4S ikke påvirkes på samme måde som iPhone 4, blot ved at holde om telefonen som holdt jeg et telefonrør.
Forleden nåede det amerikanske månedsmagasin Consumer Reports, der anmelder og sammenligner produkter, til samme konklusion. De skriver:
“In special reception tests of the iPhone 4S that duplicated those we did on the iPhone 4, the newer phone did not display the same reception flaw, which involves a loss of signal strength when you touch a spot on the phone?s lower left side while you?re in an area with a weak signal.”