Forside Emner Spil fokus

Spilanmeldelse: Call of Duty: Modern Warfare 3


Call of Duty serien har igennem årene leveret den ene solide oplevelse efter den anden. Med Modern Warfare 3 kører serien videre ad samme spor, uden de store overraskelser, men alligevel med sikker succes i vente. 




Singleplayer

Hvis du har spillet Modern Warfare 1 og 2 får du denne gang afslutningen på historien. Du starter ud direkte hvor 2´eren slap. Jeg selv faldt dog fra i toeren da jeg synes det hele blev for forvirrende fortalt, men har du styr på fortællingen om soldaterne Soap og Price og deres kamp mod skurken Makarov, kulminerer det i Modern Warfare 3. Krigen har udviklet sig så der nu reelt er tale om tredje verdenskrig. Du kæmper derfor i byer som New York, Paris og London, hvor der bestemt ikke er sparet på bygninger der styrter i grus, soldater der kæmper fra gade til gade og bombastiske missioner. 

 




Historien i Modern Warfare 3 er blandt de bedre, selvom den stadig er fortalt med lidt småforvirrende loadingscener, hvor du introduceres til næste mål. Som i de tidligere spil kører historien i højeste gear, og fordi man efterhånden er vant til dette, overraskes man ikke rigtigt længere når der sker noget vildt. Jeg savner at man ind i mellem hiver tempoet ned og på den måde byggerr op til et klimaks. Som vanligt får du lov at lege fodsoldat, fjernstyre raketter, bemande køretøjers våben og lignende. Kunne du lide de tidligere spils singleplayer, er der ingen tvivl om at du også vil kippe med flaget denne gang. Selve historien tager i alt omkring 6 timer at gennemføre, alt efter hvor hardcore du er naturligvis.



Spec obs 

Er du mere til enketstående missioner byder Spec Obs delen på 16 af slagsen. Missionerne tager en lidt anderledes vinkel på krigen og lader dig spille enten med en kammerat i stuen eller online, ligesom en del af missionerne også kan spilles alene. Under Spec obs ligger også den ny Survivalmode, der i princippet fungerer som Zombiedelen i Black Obs. Du kæmper dog ikke mod Zombier denne gang, men almindelige soldater, der vælter frem i en uendelighed mens du slagter løs. Jo flere drab du får, jo flere penge tjener du. Pengene kan bruges rundt omkring på banerne til at købe nye og bedre våben.

 




Multiplayer

Alt er ved det gamle fristes man til at sige. Langt det meste er fuldstændig som vi kender det online, bortset fra at der kæmpes på nye Maps. En ny og rigtig underholdende spilmode er “Confirmed Kill”, hvor der udløses et svævende Dog-tag når du har et kill. Du skal herefter hen og indsamle tagget, for at bekræfte drabet. Du kan ligeledes samle tags når dine holdkammerater går ned og på den måde afvise drabet om man så kan sige. Din holdkammerat er stadig død, men de point modstanderen havde sikret til sit hold ved at samle dog-tagget op, forhindrer du. Confirmed Kill er super underholdende og forhindrer i vid udstrækning “camping” idet du har mere ud af at komme frem over stepperne.

Kortene i Modern Warfare 3 er varierede og flotte. Banerne er rimeligt små og derved temmeligt intense og sammenligner man størrelsen af kortene med dem fra Battlefield 3, føles de ind i mellem lige små nok efter min smag. Til gengæld er de rigtig godt opbygget og de virker faktisk en smule mere overskuelige end tidligere synes jeg.

 



Grafisk er spillet på niveau med Black Obs og Modern Warfare 2, men efterhånden synes jeg at motoren begynder at trænge til en opdatering. Lyssætningen og lydside er ikke på niveau med den fra Battlefield 3 og farverne brun og grå er brugt lige meget nok. Til gengæld lider spillet ikke af nær samme grafiske fejl som vi så i Battlefield 3, og det er tydeligt at Infinity Ward/Sledgehammer Games efterhånden har fuldstændig styr på spillets grafikmotors muligheder og begrænsninger. 

 

 

Konklusion

Call of Duty: Modern Warfare 3 arbejder ud fra tanken om aldrig at ændre på en succes. Således minder det meget om de tidligere spil og fans får præcis det de kender til. Singleplayerhistorien får en fornuftig afslutning, men kører stadig i  et så hæsblæsende tempo at man ind i mellem godt kunne  bruge bare en smule ro. Alt i alt er singledelen dog godkendt. Spec obs leverer 16 flotte missioner og Survival mode tjener som fornuftig træning til onlinespillet. Online er Modern Warfare 3 rigtig stærkt, masser af spillere online, velkendte spilmodes samt den ny Confirmed Kill holder hele vejen. Nyt er også Elite, en betalingstjeneste som lader dig grave et spadestik dybere. Denne del er dog ikke testet herfra så lad os gerne høre, hvad dine erfaringer er med Elite. Samlet set er Modern Warfare 3 rigtig godt, men formår ikke at overraske på nogen punkter.





Plus: Fin afslutning på singleplayerhistororien, Spec Obs er varieret og flot, igen en glimrende onlinedel, hvor den nu Confirmed Killmode er sjov.



Minus: Grafikken begynder at se lidt træt ud, singleplayer sætter aldrig tempoet ned, minder utrolig meget om tidligere spil i serien.



Karakter: 8/10  (da enkelte har ytret at procentkarakteren kan misforståes, gives karakteren fremover på en ti-skala)

 

 

 

Udgiver: Activision

 

Ude nu til PS3, Xbox 360 og Pc

 

Testet på PlayStation 3
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.