Apples iTunes Match-tjeneste er lanceret og virker i Danmark – med en amerikansk iTunes-konto, vel og mærke.
Opdateret kl. 15
Apples tjeneste, der opbevarer hele din musiksamling i skyen er endelig lanceret. Den virker i Danmark ? men kun hvis du har en amerikansk iTunes-konto og anskaffer dig et virtuelt kreditkort.
Oprindelig lød udmeldingen fra Apple, at iTunes Match-tjenesten ville blive lanceret i slutningen af oktober, men vi skulle altså midt hen i november bør der endelig blev åbnet op for portene.
iTunes Match virker kun med en amerikansk iTunes-konto og koster 25 dollars om året. For den pris får du lov til at spejle hele din musiksamling i Apples iCloud. iTunes tjekker musiksamlingen på din computer, og alle de numre, der allerede er i Apples store database på 18 millioner sange, de er tilgængelige med det samme i skyen i 256 kbps AAC-kvalitet. Resten af din musiksamling, alle de numre der ikke genkendes, de uploades til Apples servere og konverteres til 256 kbps AAC.
Vi har netop aktiveret tjenesten her i Danmark med en amerikansk iTunes-konto, og alt gik smertefrit? Sådan næsten da. Den 43-gigabyte store musiksamling består af 6391 sange, og hele 2.810 af dem skulle uploades til Apples servere. Da den første proces var færdig var der 79 numre, der ikke havde uploadet korrekt til iTunes Match. Vi højreklikkede på numrene og valgte “Tilføj til iCloud” og det lykkedes så i anden omgang.
Hele processen med at skanne musiksamlingen, tjekke databasen i skyen og uploade manglende numre tog godt og vel seks timer via en bredbåndsforbindelse med uploadhastighed på fem megabit per sekund.
iTunes Match virker fint i Danmark så længe du bruger en amerikansk iTunes-konto. Der bliver ikke tjekket IP-adresse, og din musik i skyen kan ses på andre computere med iTunes og på håndholdte Apple-enheder med iOS5.
Vi har endnu ikke testet hvor godt iTunes Match fungerer eller gået i krig med en egentlig anmeldelse, men kan blot konstatere – og berette – at tjenesten fungerer fint i Danmark.’
OPDATERET:
Vi var lidt for hurtigt ude. Det viser sig nemlig at iTunes Match kræver at du har et amerikansk kreditkort tilknyttet den amerikanske iTunes-konto. Det er altså ikke nok blot at have penge stående på din konto, og det duer altså ikke at købe iTunes-gavekort på nettet. Recordere.dk testede netop med en iTunes-konto tilknyttet et amerikansk kreditkort, og vi var derfor ikke opmærksomme på problemet. Beklager!
Men som en venlig bruger har påpeget her på siden, så kan standhaftige danskere stadigvæk lege med. Det kræver blot at man anskaffer sig et virtuelt, amerikansk kreditkort. Det kan websiden Usunlocked.com eksempelvis hjælpe med. Her kan du for 10 dollars (55 kroner, red.) ansøge om et såkaldt ?Visa debit card? med en proforma-faktureringsadresse i USA.
Du kan putte penge på kortet og bruge det til at købe og aktivere et væld af tjenester i USA, eksempelvis iTunes Match.
Vi har her på Recordere.dk endnu ikke selv prøvet at aktivere et virtuelt kreditkort fra Usunlocked, men kaster os selvfølgelig ud i projektet.