Forside * Nyheder

HTC-mobil med 2,5-gigahertz quadcore og masser af is


HTC Zeta ser ud til at blive et monster med 2,5-gigahertz quadcore-processor og 4,5-tommer skærm med 720p HD-opløsning. Billede lånt fra Engadget.


 


HTC Zeta ser ud til at blive et monster af en mobile med virkeligt potente specifikationer og markant formsprog.


Der er intet bedre end nye mobiler med vilde specs, og Engadget.com har netop fået informationer om HTC Zeta, der angiveligt er under udvikling lige nu. Mobilen forventes at blive udstyret med den næste generation af Qualcomm Snapdragon-processor med hele fire kerner, der arbejder med 2,5 gigahertz.


Det hurtige hjerte akkompagneres af en gigabyte hukommelse, 32 gigabyte lagerplads og en 4,5-tommer skærm med 1280 x 720p HD-opløsning.


HTC Zeta vil sandsynligvis blive udstyret med Android 4.0, også kendt som Ice Cream Sandwich, og blive udstyret med firmaets egen Sense-brugeroplevelse.


Kilden fortæller til Engadget.com, at HTC Zeta også får Beats Audio, Bluetooth 4.0, et 8-megapixel kamera og en tykkelse på 9,8 millimeter.


Det er uvist hvor og hvornår vi får lov til at se HTC Zeta i levende live, men mon ikke mobilen fremvises på CES i Las Vegas til januar eller på Mobile World Congress i Barcelona til februar.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.