Google har lanceret deres musikunivers med musikbutik og lagerplads på nettet. Det bliver også en del af Google TV.
Vi ved det godt. Det er ikke sjovt med alle de nyheder, om ting der endnu ikke er kommet til Danmark. Men Googles lancering af musikunivers, med tilhørende musikbutik og musiklager på internettet, følges nu op af endnu en nyhed:
At Google Music også er en del af det nye Google TV. Det skriver androidcentral.
Google TV er Googles Smart TV. Dvs. media on demand, som film, tv, spil, internet, musik mm. direkte i TV’et. Det kommer til Europa i begyndelsen af det nye år, men der er endnu ikke sat en dato på hvornår vi får det at se i Danmark.
Det samme gælder Google Music, der officielt endnu kun er tilgængelig i USA. Her er det dog muligt – med lidt snilde – at få adgang til Google Music herhjemme fra, som der tales om i kommentarene til Google åbner musikbutik.