Kunder hos Canal Digital får nu adgang til den allerførste 3D TV-kanal i Danmark. Det er en familiekanal med et varieret indhold.
HIGH TV 3D er en familiekanal, som viser bred og varieret underholdning med programmer indenfor film, natur, drama, reality, mode og komedier.
?Lanceringen af 3D-kanalen er med til at understrege vores position som Nordens førende leverandør af digitalt tv. Vi glæder os til at tilbyde danskerne endnu mere dybe og intense seeroplevelser, og den nye kanal kommer bredt ud, for omtrent 70 % af vores tv-kunder får mulighed for at se HIGH TV 3D,? siger Canal Digitals kommunikationsdirektør Catja Middelboe Andersen.
Canal Digitals parabolkunder er de første i Skandinavien der får adgang til HIGH TV 3D. Kanalen har som mål at tilbyde over 100 nye show og 400 nye timer med 3D hvert år.
I en nordisk undersøgelse som TSN Gallup har foretaget for Canal Digital, siger hver femte dansker, at de er interesserede i at købe et 3D tv i løbet af de næste 1-3 år.
Udover HIGH TV 3D sender Canal Digital også lejlighedsvis 3D via kanalen CANAL+ EXTRA HD, hvor sportsbegivenheder som Stockholm Open og flere store fodboldkampe er blevet sendt i 3D. Når Real Madrid og Barcelona tørner sammen i El Clásico den 10. december, har Canal Digitals kunder også mulighed for at se den kamp i 3D.
HIGH TV 3D går i luften d. 2. december i år, og alle med et Canal Digital Family abonnement og et 3D TV kan se med.