Forside * Nyheder

Boxer TV politianmeldt af forbrugerombudsmanden


 


Mindstepriser skal oplyses, og der må ikke lokkes med tilbud der lover mere end de holder.


?Bestil dine yndlingskanaler i juni og få 2 måneders abonnement uden beregning?.


Sådan lød Boxers tilbud til kunderne på deres hjemmeside tilbage i juni 2011, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.


Der var angivet en månedlig pris samt en halvårlig kortafgift; men oplysningen om mindstepris manglede. Mindsteprisen er den pris som abonnementet mindst vil koste i hele bindingsperioden.


De samlede prisoplysninger er lovpligtige at give og væsentlige for forbrugerens vurdering af tilbuddet.


Forbrugerombudsmanden vurderer, at der er tale om en overtrædelse af markedsføringslovens § 13 om annoncering med priser, og det koster nu Boxer TV en politianmeldelse.


Da Forbrugerombudsmanden tidligere har været i dialog med Boxer TV om overholdelse af reglerne om prismarkedsføring,  anses det nye forhold som en skærpet omstændighed i forhold til fastsættelse af bødens størrelse.


Boxer TV har over for Forbrugerombudsmanden erkendt fejlen.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.