Spilanmeldelse: Rage

Sat i en nær post-apokalyptisk fremtid, vågner du op af dvale, blot for at konstatere at vores elskede moder jord er sendt til tælling af en kolliderende meteor og derfor ligger øde, og gold hen. Rundt omkring lever mennesker i små enklaver, der overlever ved at handle imellem hinanden. I en hård og ubarmhjertig verden som denne, siger det næsten sig selv at visse grupperinger ikke ønsker det fredelige samarbejde, men satser på egen vinding fremfor næstekærlighed. Derfor kan færden udenfor småbyerne i Rage være farlig. Der er både lovløse, men også freaks, som dræber først og spørger bagefter (hvis de da ikke forsøger at æde dig!)

 

 

Universet med den forkrøblede og barske verden minder overordentlig meget om det vi kender fra  Fallout. Rage fokuserer dog ikke på rollespil, om end der er visse elementer af RPG følelse når du taler med personer rundt omkring i spillet. Der er gjort et udmærket job med at gøre karaktererne troværdige og det virker faktisk til at de tænker over hvad I talte om sidst i mødtes og lignende. Personer giver dig ofte opgaver, der spænder vidt ligefra at nedkæmpe fjender til at opspore savnede personer eller skaffe reservedele til de køretøjer du igennem spillet bruger som transportmidler imellem områderne. Det kan dog godt irritere mig en smule at man “bare” fungerer som stik-i-rend dreng og selvom der ofte er en gulerod i form af dele til køretøjer, våben eller lignende, så savner jeg lidt det større billede af for alvor at være en vigtig del af historien.

 

 

Rage forsøger at virke sandkasseagtig uden det helt lykkes. Du får med tiden flere missioner og kan selv vælge, hvilken mission du ønsker at klare først. Måden du løser dem på er til gengæld meget lineær ligesom det smukke og dragende landskab ofte er mere til skue end til at gå på opdagelse i. Der ligger således ikke spændende ting og gemmer sig i ødemarken, hvilket er pokkers synd nu der er gjort så stort et arbejde ud af billedsiden.

 

Våbnene i Rage er varierede og et smart træk er at der kan fåes forskellige typer ammunition til samme våben. Måden du skifter våben og ammunition på er dejlig nem og styret via højre analogpind samt retningsknapperne. Udover gængse ærtebøsser, kan der i de opstillede våbenbutikker købes alt fra granater til forvoksede kastestjerner. Rage gør et godt arbejde i at få dig til at skifte mellem våbnene og forskellige situationer kræver ikke altid samme indgangsvinkel. På negativsiden må nævnes at fjenderne i Rage er alt for uintelligente og således bliver ved at gemme sig og kigge frem samme sted eller stormer frem på en linie, selvom du lægger dem ned som slagtekvæg. Områder, hvor spillet vil gøre det ekstra svært bliver også ved at sende fjender mod dig i en uendelighed indtil du har klaret en given opgave. Den slags fungerede måske før i tiden, men i disse dage virker det temmelig tåbeligt..

 

 

Ved første øjekast virker Rage voldsomt imponerende med supersmuk grafik og utroligt lækker lydside. Det virker som et stort spil med rigtigt mange muligheder og missioner. Spilets største force rent gameplaymæssig er våbnene og måden de lyder, men også håndteres med skiftende ammunition. Det er dog skuffende at man ikke har gjort verdenen mere fri at bevæge sig i ligesom ens rolle i spille til tider tenderer for meget til at være håndlanger for alt og alle. Universet i Rage minder meget om Fallouts, om end der er fokuseret langt mere på action end rollespil. Fjenderne er dumme som pap og missionerne er meget lineære. Alt i alt kan Rage sammenfattes som et flot og underholdende skydespil, der dog trækkes en smule ned af de førnævnte mangler.

 

 

Plus: Superflot grafik, gennemført lydside, lækre våben, flere typer ammunition til våbnene

 

Minus: Uintelligente fjender, områder hvor fjender bliver ved at vælte frem, Ikke frit at udforske de smukke landskaber.