Arkham City er efterfølgeren til Arkham Asylum, som udkom i 2009 og dengang formåede at slå benene væk under de fleste som værende et af de bedste spil det år. Hvor Arkham Asylum var et fængsel der husede de værste skurke under “ledelse” af Jokeren, er Arkham City en hel bydel, spærret af for at holde alle Gothhams freaks, håndlangere og fantaster indespærret og ikke mindst på sikker afstand af normale mennesker. Fængselsbyen ledes af den onde Hugo Strange, der efterhånden har udvidet Arkham City til også at huse småkriminelle og politiske afvigere. Selvom dette er slemt nok i sig selv, har Strange en hemmelig og ikke mindst ganske ondskabsfuld plan, foruden at Strange udmærket er klar over, hvem Batman i virkeligheden er.
Smukt og stemningsfuldt fra start til slut
Arkham City lægger utrolig stemningsfuldt ud med at Wayne i lænker føres til Arkham City. Samtidig høres en dundertale fra Strange, der fortæller at Hr. Wayne bestemt ingen problemer vil give, såfremt han ønsker sin Batman-identitet hemmeligholdt. Det varer dog ikke længe før du er fri af lænkerne og iført bat-dragten gør klar til kamp. Og kamp bliver der meget af, for den er helt gal i Arkham City. Ikke nok med Hugo Stranges hemmelige plan, er velkendte superskurke som Pingvinen, Jokeren, Zsazs, Two-Face, Poison Ivy med flere også på spil i byen. Pingvinen og Jokeren har på bedste mafiamaner på det nærmeste opdelt byen imellem sig og kører hver deres agenda. Jokeren, som Batman fik bugt med sidst i Arkham Asylum spillet er smittet med en dødelig virus. Naturligvis har han sørget for at bringe hele området i smittefare, for ikke at tale om at Batman selv også smittes. Der starter herefter en kamp mod uret for at redde de uskyldige, finde medicin til at helbrede sig selv og ikke mindst at få stoppet alle skurkenes planer. Ind i mellem hovedhistorien er smidt sidehistorier om Catwoman, som du altså også for lov at spille som. Styringen af hende er identisk med Batmans, omend hun kan nogle lidt andre ting og derudover ser noget mere sexet ud end vores latexklædte helt.
Mange timers underholdning venter
Som du måske fornemmer er Batman Arkham City et stort spil og da også væsentlig større end forgængeren, der var mere lineær i sin opbygning. At Arkham City trods alt ikke er helt så stor som f.eks Liberty City i GTA IV gør intet, når det der er så smukt lavet som tilfældet er her. Byen er utrolig stemingsfuld og rammer hovedet på sømmet i forhold til, hvordan en sand Bat-by om man så må sigebør se ud.
Batman kan bruge sin kappe til at svæve med og man lærer hurtigt enten at dykke for at opbygge fart, eller bruge sin gribeklo, til at hæfte sig fast på hustage, monumenter eller andet, hvorved du næsten kan “flyve” hele byen rundt. Der er en del sidemissioner som kan klares imellem hovedhistoriens kapitler og man kan hurtigt bruge rigtig med tid på at forbedre sine kampevner, styrke og lignende. Derudover har man også denne gang en række Riddler-udfordringer, helt præcist 400 gåder, forbrydere der snakker på gadehjørnerne, telefoner der ringer med tidsmissioner og meget mere. Ind i mellem synes jeg godt at spillet kan være en smule forvirrende idet der er så mange indtryk som skal fordøjes, samtidig med at knapperne er mange og Batmans gadgets heller ikke er blevet færre. Derfor er Batman Arkham City bestemt ikke et spil for nybegyndere.
Selvom der er meget at give sig til, vil jeg alligevel ikke kalde Batman Arkham City et decideret sandkassespil idet der er noget mere snor i historiedelen end i andre spil. Men sidemissionerne er gode at bruge tid på fra tid til anden, idet de som nævnt gør dig i stand til at blive endnu stærkere, hvilket man får brug for længere inde i spillet.
Hack´n Slash når det er aller bedst
Kampsystemet er intet mindre en genialt. Enkelt og lige at gå til, men stadig enormt effektivt og ekstremt underholdende i sin udførsel. En knap til at slå, en til modangreb og så flere kombinationer der indvolverer andre knapper, alt efter, hvor mange slag og modangreb du kombinerer. I løbet af spillet kommer flere bat-tricks, flere gadgets til og det fungerer helt igennem genialt. Følelsen af at tæve 10-20 fjender med sine bare næver er uvertruffen og rammer plet fra første sekund. Op til 3 fjender kan angribe dig på samme tid, men du lærer hurtigt at tackle sådanne situationer på smukkeste vis. Kampsystemet er i mine øjne aldrig set bedre i noget spil.
Lidt malurt skal der i
Få spil formår som Batman Arkham City at ramme plet på mange punkter. Spillet er dog langt fra for nybegyndere og selv efter en del timers spil, kæmper jeg stadig fra tid til anden med at regne spillet ud. I perioder kan det næsten føles for svært, når hvert et rum byder på nye hovedbrud for at komme videre. Personligt havde jeg gerne set bare en smule mindre fokus på puzzles. Kritik bør der også lyde af spillets 3D funktion, som ikke har så meget at byde på. Cutscenerne fungerer fint i 3D, mens selve spillet bliver en hel del grimmere grafisk, men også er mere forvirrrende at se på når det går rigtig stærk. 3D er umiddelbart oplagt i et spil som Batman, men sammenlignet med Uncharted 3 (anmeldelse på vej), kan det slet ikke være med.
Konklusion
Trods småkedelig 3D og lidt for meget fokus på puzzles ind i mellem, er det stadig kun småkritik set i det store billede og slet ikke nok til at kunne fravriste topkarakteren. Batman Arkham City er fejende flot og suverænt det bedste heltespil nogensinde. Der er meget som ikke er nævnt i denne anmeldelse, simpelthen for at holde anmeldelsen på en nogenlunde spiselig længde. Fans af Batman overfodres med gadgets, velkendte skurke og en meget troværdig Batman-verden. Der ligger mange timer og venter i Arkham City og spillet vil uden tvivl være blandt bejlerne til titlen som årets spil, intet mindre vil være rimeligt!
Plus: Fantastisk stemning, grafik og lyd. Kampsystemet er suverænt, mange spiltimer, adskillige af de store fjender er med, flot by.
Minus: Puzzles kan ind i mellem tage overhånd, bestemt ikke for nybegyndere.
Karakter: 100%
Ude nu til Xbox 360, PS3
ude til pc den 11 november
Testet på Xbox 360
