Forside * Nyheder

Sony vil tjekke 1,6 millioner TV for fejl


De nyere Sony TV som her er ikke i umiddelbart fare. Det er enkelte 40″ modeller fra 2007 og 2008.


 


Sony TV kan ryge


Flere Sony TV solgt verden over i perioden 2007-2008 er i fare for røgudvikling. Sony har derfor iværksat et program hvor de berørte TV kan tjekkes og evt. repareres.


Nyhedsbureauet Reuters fortæller at Sony står foran et større tjek af TV-apparater. Der er tale om LCD TV produceret i årene 2007-2008, hvoraf nogle modeller kan være i fare for røgudvikling.


Det er komponenter inde i TV’et der fejler, de smelter og udvikler røg.


Indtil videre er der registreret 11 tilfælde i Japan, men Reuters fortæller at de mange TV fortrinsvis er solgt i Europa og USA. I alt skulle der være tale om 1,6 millioner Sony TV fra den periode.


Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med de omtalte tilfælde, ligesom der heller ikke er sket skader på andet end selve TV’et.


Det er 40″ modellerne KDL-40D3400, KDL-40D3500, KDL-40D3550, KDL-40D3660, KDL-40V3000, KDL-40W3000, KDL-40X3000, KDL-40X3500 som er berørt. De er også solgt i Danmark.


Sony annonceringen kan nu læses her  (Engelsk)


Sony kunder med et af de berørte TV anbefales at kontakte nærmeste Sony service-center.


Find nærmeste Sony værksted i Danmark


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.