Med denne adapter kan du oplade din iPhone med et MicroUSB-kabel, men lad nu være med at smide den væk.
EU-kommissionen ser gerne, at alle håndholdte gadgets kan oplades med den samme MicroUSB-oplader. Nu kommer Apple dem lidt i møde
EU-kommissionen vil gerne af med alle de forskellige mobilopladere, og har derfor bedt de forskellige producenter om at indgå i et frivilligt samarbejde, hvor de omfavner MicroUSB-standarden.
På den måde kan en oplader fra HTC bruges med en mobil fra Sony Ericsson eller Samsung.
Men hvad med Apple, der jo bruger sit eget 30-bens stik. Tim Cook & Co. kommer nu os europæere lidt i møde, og har lavet en adapter, så din iPhone virker med en hvilken som helst MicroUSB-oplader.
Indtil videre er adapteren kun dukket op på Apples engelske webbutik, hvor den pt. kan forudbestilles til otte pund, svarende til 70 danske kroner. Den kan leveres fra den 14. oktober.
Apple beskrive adapteren således: “Apple iPhone MicroUSB-adapter gør det muligt at bruge tredjeparts MicroUSB-kabler og opladere til at synkronisere eller oplade din iPhone. Du skal blot tilslutte din iPhone til MicroUSB-adapteren, derefter forbinde MicoUSB-kablet eller opladeren til MicroUSB-adapteren.”
Lur os om den ikke kommer til at koste 100 kroner i Danmark. Interesseret?