Forside * Nyheder

Netflix suger kraften ud af nettet


Netflix kan også tilgås fra XBox 360 spillekonsol.


 


Amerikanerne lejer film via nettet som aldrig før, så meget det nærmest suger kraften ud af internettet i USA.


Tænker du også, at det kunne være smart med mange flere TV-tjenester og film via nettet, så tjek lige udviklingen i USA her først.


Den populære amerikanske filmudlejning sidder nu på – hold fast – en tredjedel af kapaciteten på internettet i USA. Den ene video-on-demand udbyder alene.


Det er en rapport fra analysefirmaet Sandvine, der viser at Netflix kunder sidder på 32,7% af peak-forbruget downstream, altså den tilrådeværende båndbredde til download.


Der er en stigning på 10% siden foråret, og det står i relief til at Netflix alene i sidste kvartal tabte 800.000 kunder. Så færre kunder lægger mere og mere beslag på internettets kapacitet.


Forklaringen i det øgede forbrug kan skyldes udbredelsen af Smart TV, hvor mange nyere TV-apparater og blu-ray afspillere har direkte adgang til Netflix fra fjernbetjeningen. Forleden kom også XBox 360 med på listen over AV-enheder med Netflix, ligesom Wii spillekonsol også kan. Det gør det nemt at bruge, og filmene kommer direkte ind i TV’et.


Se også: XBox 360 bliver din nye TV-boks


Netflix kommer til Europa i begyndelsen af 2012. I første omgang vil de tilbyde deres filmleje i Storbritanien og Spanien. 


 


Kilde: I4U

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.