Forside * Nyheder

Elgiganten: Her går det godt


 


Elgiganten har aldrig før solgt så meget i Danmark. Nu sælger kædens butikker elektronik til danskerne for svimlende 3,5 mia. kroner.


Krise? – Hvilken krise?  – Sådan kunne det godt lyde på gangene i Elgigantens hovedkvarter efter det seneste regnskab. Elektronik-kæden øgenede nemlig salget af elektronik-produkter og hvidevarer til os i Danmark med hele 500 mio. kroner i seneste regnskabsår.


Dermed omsætter kæden nu for 3,5 mia. kroner i Danmark, oplyser Ekstra Bladet. Til gengæld har kæden haft svært ved at omsætte den øgede omsætning til bundlinjen, årets overskud steg “kun” med 5 mio. kroner til nu 117 mio. kroner.


Stillet spørgsmålet hvad årsagen til fremgangen er: “Lad mig være helt ærlig. Vi har de seneste år lukket ørerne for al den elendighed om finanskrise, man hører om hele tiden. Hvad ledelsen besluttede før finanskrisen, det er det, vi har fastholdt med en god intern optimisme”, udtaler Jesper Boysen til Ekstra Bladet.


At overskudet ikke voksede tilsvarende forklarer Jesper Boysen med, at væksten især er sket på internettet hvor der er en lavere fortjeneste. Han fortæller at salget på nettet nu udgør over 10% af kædens omsætning i Danmark.


Elgiganten ejes af norske Elkjøp, der er en del af Dixons koncernen i England.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.