Forside * Nyheder

Dansk professor: Samsung kan have patent på iPhone 4S antenne


 


En ny patentstrid kan være under opsejling. Dansk professor mener at iPhone 4S kan benytte et antennedesign som Samsung har retten til.


Husker du antenne-problemerne i iPhone 4? Det var en dansk professor fra Aalborg der afslørede at Apple ville få problemer, allerede inden iPhone 4 kom på gaden. Og det endte med en strid modvind til Apple, der til sidst måtte give sig og uddele gratis bumpers (etuier) til alle der lige havde investeret i koncernens nye darling.


Nu er den gal igen.


Apple har annonceret et nyt forbedret antenne-design i iPhone 4S, og det roser den danske professor Gert Frølund da også fortæller onlinemagasinet ComON.


Problemet er, at ud fra de tilgængelige oplysninger om den nye antenne i iPhone 4S, så vurderer han at Apples nye antennedesign er i kambolage med flere patenter udviklet af forskere på Aalborg Universitet.


Og ejeren af de patenter i dag er ingen ringene end: Samsung.


Så hvis Samsung får held til at overbevise domstolene om det samme så er salget af iPhone 4S truet.


“Jeg kan ikke sige, at de direkte bryder patentet, men der er ikke mange måder, de kan vælge den rigtige antenne, uden at de kommer til at bryde mange patenter. Og lige nøjagtigt det patent her dækker meget bredt,”  fortæller Gert Frølund Pedersen til ComON.


Samsung forsøger allerede nu at få nedlagt forbud mod salg og markedsføring af iPhone 4S i Italien og Frankrig. Men de sager handler ikke om antenne-patenterne. Så flere retsager mod iPhone 4S kan være på vej.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.