Sony Ericsson Xperia Arc S er en turbo-version af Xperia Arc. Selvom smartphonen virker sej, er der ikke meget nyt.
Det er kun godt ni måneder siden vi modtog pressemeddelelsen om Sony Ericssons comeback-smartphone Xperia Arc. Nu fortæller Sony Ericsson, om en efterfølger der snart er på vej.
Navnet er Sony Ericsson Xperia Arc S.
Smartphonen beskrives som “den hurtigste mobil til dato fra producenten”. I forhold til Xperia Arc loves der 25 procent hurtigere kameraopstart og 20 procent hurtigere rendering af websites.
Hemmeligheden er processoren på 1,4 GHz fra Qualcomm (model Snapdragon MSM8255). Det er samme model som sidder i den originale Xperia Arc, hastigheden er blot 1,4 GHz fremfor 1,0 GHz.
Ikke mange nyheder
Udover processoren er der stort set ingen nyheder at komme efter.
Det er stadig et 8 MP kamera med sensortypen Exmor R, en skærm på 4,2 tommer (480 x 854 pixels) og styresystemet Android 2.3 Gingerbread, som sidder i mobilen.
I nogle lande, dog ikke Danmark, kommer Xperia Arc S med “Music Unlimited” og “Video Unlimited” som giver adgang til hhv. 10 millioner sange og de seneste Hollywood blockbuster film.
Mobilen kommer i farverne “Pure White”, “Midnight Blue”, “Misty Silver”, “Gloss Black” og “Sakura Pink” i fjerde kvartal i år. Prisen er endnu ikke oplyst.
Specifikationer på Xperia Arc S
– Processor: 1,4 GHz Qualcomm Snapdragon MSM9255
– Skærm: 4,2″ (854 x 480 pixels)
– Vægt: 117 gram
– Mål: 125 x 63 x 8,7 mm.
– System: Android 2.3.4 (Gingerbread)
– Kamera: 8,1 MP
– FM Radio
– Hukommelse: 320 MB + 8 GB microSD-kort i salgspakken
– Standbytid GSM / 3G: 460 timer / 460 timer
– Taletid GSM / 3G: 7 t 25 min. / 7 t.35 min.
– Facebook Inside Xperia
Flere billeder
Se fotos af denne nye Android i: Billeder fra Sony standen på IFA
Tekst kilde: mobilsiden.dk