Forside * Nyheder

TDC klar med bedre lyd i mobilen


Nokia N8 er en af de mobiler, der understøtter HD Voice-teknologien.


TDC klar med bedre lyd i mobilen


TDCs mobilnetværk understøtter nu teknologien HD Voice, der lover dramatisk bedre samtalekvalitet ? men kun hvis din mobil understøtter det


TDC melder ud, at firmaets mobilnetværk nu understøtter teknologien HD Voice, der forbedrer samtalekvaliteten med mindre baggrundsstøj og tydeligere stemmer.


?Det vil for eksempel være muligt at føre en normal samtale i et meget støjende miljø, hvor man ellers ville råbe til hinanden eller ikke høre hovedparten af samtale,? lyder pressemeddelelsen fra TDC.


Til at starte med bliver HD Voice aktiveret for TDCs erhvervskunder, og senere får almindelige forbrugere lov til at komme med til festen. HD Voice koster ikke ekstra, men omfattes af ens eksisterende abonnement.


Der er bare lige det, at din mobil sikkert ikke understøtter HD Voice. Ifølge TDC er det kun udvalgte Nokia- og Sony Ericsson-mobiler, der understøtter teknologien.


For at opleve funktionaliteten og kvaliteten af HD Voice skal begge mobiler i en samtale være dækket af TDC’s 3G-net og understøtte HD Voice. Hvis man undervejs i samtalen bevæger sig hen et sted, hvor HD Voice ikke er tilgængeligt, vil samtalen gå over til almindelig lydkvalitet.


TDC oplyser, at følgende modeller understøtter HD Voice: Nokia N8, C6-01, C7, E6, E7, 500, 600, 700, 701, C3-01 og X3-02 samt Sony Ericsson Xperia Arc / Arc S, Neo / Neo V, Play, Ray, Active, Mini, Mini Pro, Pro og Live med Walkman.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.